Munchmuseet, MM K 1606
MM K 1606, Munchmuseet. Datert 24.09.1921. Brev fra Albrecht Schmidt.
Munchmuseet K 1606, s. 1 Munchmuseet K 1606, s. 2
Forklaring av tegn og farger i visningen
NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!
Munchs skrevne tekst
overstrøket tekst
Munchs skrevne tekst
Munchs skrevne tekst
tekst skrevet av andre enn EM selv
store strykninger gjort med strek, kryss el.l.
fet tekst er trykt tekst
{overskrevet tekst}
\tilføyd tekst i linjen/
tilføyd tekst over linjen
tilføyd tekst under linjen
lakune/uleselig tekst merkes med ...
‹uklar/vanskelig leselig tekst›
endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god
København 24/9 21.
Kære Hr. Edvard Munch! Tak for venlige Hilsener fra Dem og min
kære Ven Ravensberg – spørg om han rejser med til Paris til Sommer –
Ja Goldstein! Vi var Venner lige fra den tidlige Ungdom gennem
35 Aar. Den aandelige Reise (Alruner) som han gennemlevde
som Nittenaarig, gjorde ham for altid til en mærket Mand. Den
lagde sikkert Grunden til den Hovedpine som mer og mindre plagede
ham Livet igennem og som tvang ham til Isolation, der gjorde
ham til ikke saa lidt af en – Særling. Han blev som De selv saa træffende
sagde, til den Tiger der skjuler sig i Junglen, og som pludsllig viser
Klo og »Ansigt« for atter at forsvinde og gemme sig bort. Hans Penge
satte ham som Aarene gir istand til helt ud at nære sine Tilbøjelig-
heder, han udviklede sig til at blive en Selvforkæler og en Egoist.
Vi er det vel alle; men han var ligesom rendyrket. Smerten forfi-
nede hans Modtagelighed og holdt hans gemyt varmt, dette redde-
de ham fra den fullstændige Fortabelse – (Fortabelse lyder lidt af … -
de Pant – undskyld.) Han blev en Ven som man betroede alt, man vidste
at det var gemt, han selv gav aldrig fortrolige Meddelelser. Lukket
som han var i Livet gik han ind i Døden, som kom ham ganske
uventet – Ingen kunde være omhyggeligere for sig selv naar det var det
mindste i vejen. – »Alruner« blev han aldrig kvit. Som han kælede
for sig selv, kælede han for dette sit eneste Værk Livet igennem.
Han forberedte, da jeg kort før hans Død talte med ham, en 4de
Udgave. Bag al Tilbageholdenhed tror jeg brændte en god Portion
Ergærrighed. Han var nok Filosof, men jeg opdagede at han
farvede Haaret.
En Dag i Januar d.aar. blev jeg ringet op i Telefonen.
En Stemme fra en stærkt beveget Dame, meddelte mig at G. var
død. Jeg fik det Choc, man faar, naar man hører det man
mindst venter. Damen meddelte mig endvidere, at han var død af
Spansk Syge og at hun skulde have været viet til ham paa
dødslejet. Døden indtraadte desværre 3 Timer før det berammete
Bryllup.
I ca. 13 Aar har hun været hans Elskede, af hensyn til Arven har han
vel saa ønsket Bryllup for hendes Skyld. At dette var mig en Overraskelse
behøver jeg næppe at sige. Ved hans Ligfærd saa jeg den omtalte Dame,
i hvem jeg genkendte en ung Pige, vi i sin Tid traf under et Ferieophold
paa Samsø. (Se Goldsteins Digte »Et Taarn paa en Ø i Kattegat«.) Hun har aa-
benart arvet ham, thi hun beboer hans fuldtmøblerede Leilighed.
Endskønt min Natur, som er meget aaben overfor Venner som staar mit
væsen nær, var hans stik imod, holdt jeg af ham og skattede ham gennem
alle Aarene. Savnet af ham er føleligt, thi gode og fine Stunder havde
jeg ofte i Samvær med ham.
Man lærte ham mest at kende gennem det man gættede eller sluttede
sig til, han meddelte sjældent noget direkte om sig selv. De ved vel
at han var gift engang i – 3 Timer. Han meddelte mig ved en
Leilighed Faktum. Var det hændet mig, vilde det have været mig
en ren Fryd at berette om en saadan Fiasco i Detailler.
Men maaske netop den Forskel i Karakter bandt mig til ham og om-
vendt. – At give og tage er jo Livet. Ja kære Hr Munch, dette er altsaa
hvad jeg kan sige om vor fælles Ven, som vi nu aldrig skal se mere.
Vær så god at hilse Ravensberg, sig han skal tage med til Paris
til Sommer – hvis jeg ikke bliver – hentet – forinden, hvor Verden er
fæl. Deres jernbaneulykke. Explotionen i Tyskland! Og saa, ja det
er ikke uden Betydning – alle de Forbud – Man griber i at ønske
det rigtige Enevælde – men det er naturligvis Sludder. Det er vel
bare det nuværende System som er gaaet over X. Børnesygdomme.
Jeg siger med lidt Omkrivning efter\af/ fader Ibsen: Tager du Spiritussen
(Narkosen) fra et Gennemsnitsmenneske tager du Livslykken fra
ham med det samme. Det er vist tilmed mange Overmennesker,
som føler sig ramt. Jeg mindes af og til med Glæde Timerne jeg
tilbragte paa Egely. Lever Sivert og Gunnar endnu, eller er de længst
fortæret som Julemad?
Med mange Hilsener
Deres Hengivne
Albrecht Schmidt.
