eMunch.no | Hybridvisning | MM N 464. Notat

    Rosenkrantz sa han vilde gå. tog på
sig frakken han vilde gå.
    Jeg hadde lys
    Jeg blev siddende. Han skal
ikke mærke at jeg har lyst til
gå fra ham – …
    Men { … }Kaptain reiste sig osså
og da {j}gjorde jeg det samme.
Ude i gangen fortalte det Kaptain
en morsom historie – det var
en en historie med en frue. {o … }Hvor
dan elskeren blev fakket hendes elsker
    Jeg og f Han tog op sit futeral
værs og og god – Rosenkrantz sa
nei tak – Jeg hadde ikke lyst
til at røge men tog alligevel.
    Og så forundrede jeg At {v}han byr
mig cig{ … }arer – tænkte jeg.
    Ud i gangen Udenfor gik Rosenkrantz
opover – Kj Kaptainen ve{ … }ntet lissom
på mig – så gik vi begge opover Karl
Johan. Hvor bleg du er Vi gik l{ … }ans
    Vi op til Karl Johan til enden Skal
Han svin gik over gaden – mod Drammensveien
hvor ensomt det så ud i Ruseløkveien
der under B basarene. Uhyggeligt.
    Vi gik der ind i mørket. – Jeg var næs …
næsten vis på han havde { … }tat mig
    Jeg erindrede hun {s}husket hvor ofte hun hadde sagt    F{ … }år han det at vide dræber han dig
eller sig

med herind for at dræbe mig.
    Skal vi gå længer sa han.
Som De vil sa jeg jeg liker nu
så godt at gå ensomme steder.
    Vi gik tilbage.
    Jeg så på ham ^{ved en gas‹lygt›}. Øinene var
glansløse – udslukte. Og hvor bleg.
den ‹ægte{ … }stanen›. Nu lider du \sjælskvaler/
– Du ved Din kone er ude og
sa hos en elsker – du Du går med
en fortærende mistanke – Du ved hun
nu er dig utro – ^{Jeg ser du lider} Og jeg kjendte stikket
i hjertet {–}At han havde mistanke
gjorde min mistanke større
    Hvilken nar { … }du er – som ikke kan
S Hvilken passe på din kone –
og jeg fik lissom lyst til at robe hanrei til ham
    Skal vi gå på kon{s}certen – Ja vel
sa jeg – Nu { … }Du vil ikke slippe mig
– Du tror jeg skal træffe din kone
– Og så tænkt
    Vi gik ind – Han Det var ikke siddende
… en den De Han traf noen kjendte som
han talte med – Jeg benyttet anledningen
til at trække mig tilbage i salen. Nu
Jeg stod og hørte lidt { … }efter, der var ikke
siddende. H{ … }vor dødstræt jeg var. Alle disse

disse menneskene dansede for øinene på mig
    {H}Jeg var gla jeg var kommen lidt væk
fra Kpa Kaptainen nu ser han mig
ikke så kan jeg forsvinde.
    Jeg stirrede efter det sted hvor han
sad med sine bekjendte.
    Jeg gjøs.
    Midt imellem { … }de siddende { … }så jeg
et kridthvidt ansigt – der stadig
stirrede på mig – med matte øine
Det var Kaptainen
Og jeg
    Jeg stirrende en stund ind i dette
gulhvide hoved med lid det sorte skjæg
og det svede hår – der sti der uafafladelig
var vendt mod mig
    Så begyndte alt a
{Jeg}Så flyttet {lidt}jeg {på}mig {mig}lidt ^{jeg mig lidt} { … }da var det
væk. –
    Der var ansigtet igjen en forat
Som et af disse Kristushoder – med tornekrans
En dame foran mig havde flytte sig.
    Det svimlede for mig – jeg følte som
om at jeg snart vilde falde – Så tænkte
jeg på hvad folk vilde si hvad han måtte
tænke – og så sneg jeg mellem menneskene
og gik sjanglende ud af nedover trappen

    Hvor længe siden jeg så {s}dig    2 dage.
Vil du ikke være sammen med mig mer –
Joda
Vil du træffe mig imorgen Tirsdag ja
Ja.
Tirsdag { … }Kl 2
Tirsdag Kl 2 adjø
Adjø
Adjø –
Og Og den lille {kuff … }kofte vinterkåben med
de lyse grå fòr forværk m blev mindre og
mindre. – til tilslut forsvandt den mellem
de gående –
({ … }Aftenen var lang og natten lang – Den næste
dag vilde ikke timerne gå    jeg skulde træffe
hende skulde træffe hende – Kl 2. Alt skulde
blive godt igjen. Jeg gik fra den end ene
kaffe til den anden for at drive tiden).
    Jeg var på Kunstforeningen. Kl. var
2 hun var endnu ikke kommen – Mine øine
havde i en halv time ikke veget fra døren – der
var frelsen. – \Jeg ser på kl.    { … }2 præcis/
    Der gik noen opad trappen – nei – det
var ikke hende alligevel – { … }det var {e}mand med
med floshat og pels – Nå – Det var kaptainen \hendes
mand/
    Jeg skvat
    Han ved altså at jeg ‹om› ^{selv han er her på minuttet} skulde træffe { … }hinanden
{ … }Jeg ser på noen billeder. Det Jeg hører hans
faste trin indover gulvet. Han … nærmer sig mig
Jeg vender mig lissom tilfældig om – Aa goddag –
{Morsomt}\Rart/ billede det – det var et billede af noen fiske
hverken fugl eller fisk – ha ha ha.
Han så på sine ben elegante høie ridestøvler.
Syns du ikke disse er pene er kommen fra Rusland

Munchmuseet, MM N 464

Munchmuseet MM N 464

Datering

Fysisk beskrivelse

Omtalte personer og institusjoner:

Relaterte objekter