Munchmuseet N 466 bl. 1r Munchmuseet N 466 bl. 1v Munchmuseet N 466 bl. 2r Munchmuseet N 466 bl. 2v
Forklaring av tegn og farger i visningen
NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!
Munchs skrevne tekst
overstrøket tekst
Munchs skrevne tekst
Munchs skrevne tekst
tekst skrevet av andre enn EM selv
store strykninger gjort med strek, kryss el.l.
fet tekst er trykt tekst
{overskrevet tekst}
\tilføyd tekst i linjen/
tilføyd tekst over linjen
tilføyd tekst under linjen
lakune/uleselig tekst merkes med ...
‹uklar/vanskelig leselig tekst›
endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god
hvor godt dere har – dere har {en}moderne
far forældre – som ikke har lært dere dette
om biblen – som har ikke lot det gå over
i blodet deres det – { … }disse å disse skjønne
drømme – de om liv glæden og livet efter
døden – Dere har ikke denne havt denne
store skuffelsen når dere ser det er
De så på på intet –
De sad der
De sad der og så hen i veiret
Og så finder en at man ikke bruges
her i verden – Det er i blodet alt
det feige Og så – man stoler ikke på
sig selv – man kan ikke leve
livet. –
Og vi kan i k ikke mere
{vi}leve vi sa Rode
– han fik et
endu mere blaseret udtryk. –
{ … }Ja men dere kan da drikke
dere fulle –
La os gå ud –
Jeg så jeg kjedet dem –
Han Ingen steds at vende mig
hen – { … }En bry for andre – kan
jo ikke delta med dem – disse
unge fyrene – som er så gla – som
kan det at være gla – er vant til det
– det vil si ikke han den klamme
fyren som vil være blaseret –
Müller
sa God aften og gik
Vi var på {kal}Karl Johan.
Kl. var 10 – Jeg var ved Hjørt
Hjørnet af Kongens Gade – Hvorfor
svinget jeg om – hun kunde jeg
ikke vente at se nu – og så jeg hun var jo
‹taus› med hamhende var det vel med ham.
Ingensteds at gå – ikke i vika som
de andre heller – de modbydelige dyrene
dernede var umulige for mig –
Jeg hadde ho
Den Den klamme Rode
gik
forbi ved siden af mig han vilde
gjerne komme fra mig. – Jeg
Jeg la hodet mod
Den der hadde en kvinde – som
man kunde holde af sa jeg
Jeg er så ensom – så ensom –
Vi gik
Og jeg var kommen i vane med
den – troen på noget herligt – noget
stort som skulde komme.
Og da jeg ikke trode længer på bibelen
var det endnu i blodet på mig – siden
‹siden› kommer jubelen – \(/Hvorfor lærte de mig
dette om jubelen – hvorfor skuffet de mig sån \)/
Og jeg arbeidet og arbeidet med mit
hjerteblod for at gjøre det store.
Hvor uhyggelig klart jeg nu så s{ … }å det
mørke tomme så uhyggeligt klart – \(/
Hvor jeg fryser. – Hvor tungt
det arbeider mit blod – trægt og sygt
Og du hvor du ser ud i speilet
som et lig –
Leve kan jeg heller ikke som
de andre – drikke som de andre ikke
ikke spise hvad jeg vil – elske betalte
for betaling – kan { … }jeg ikke – de er for
modbydelige – Gå kan jeg ikke det svimler for mig
Her må jeg ligge på sofaen. syg og
træt – uden håb til livet – uden lyst til
livet – døende uden at dø –
Om du ikke var født, gid gid –
Om du var intet – Men { … }dræbe {dig}mig
tør jeg ikke – Jeg gyser for døden
og gyser for livet
elske
Glemme dig selv i
kjærlighed til en kvinde
kunde du jo ikke –
{J}Du holdt jo bare af
hen{ … }de – de andre trode
du du elsket men d{u}et
var jo bare hende du
søgte i dem. –
og hun var jo væk – med
en anden. – Og om du
kunde få hende tilbage
vilde du det ikke –
for du hade{t}r hende
mer end du elske{t}r
hende
Jeg dr ‹tyde› ind til gravesen – jeg orket ikke
at gå på gaden.
Der sad Rode
og Müller –
De talte om et lag de havde havt sammen
med Jæger og Krohg.
… Jeg var distrait og lod som jeg fulgte med.
De Det er besy
{ … }Vi kom ind på døden. Det er besynderlig af jæger
at si der er intet efter døden sa jeg. – Man kan
jo lisålidet si at påstå at der fins noget som ikke
finnes. man ved intet.
Man kan vis nok med bestemthed si der
fins intet – … { … }Døden.
Men det er alligevel rart at når man
ligger for døden er {s}kommer så { … }altid rædsel
– det er lissom instinktmæssig man føler
det er noget efter – Og det med hvem en gud
som alle føler.
Det er forfærdelig … hvor længe det hænger
i dette med bibelen.
Og det har ikke større betydning
for mig – sa Rode
han lå tilbage i sofaen
med benene opp – Og så ud i vær væiret
som om ha
Jeg var så svag kunde ikke
begribe at de ikke tog min del i
dette
Munchmuseet MM N 466
Notat. . Alt. reg.nr.: T 2893-d
Datering
Datert 1890.
Fysisk beskrivelse
På skrivepapir. Mål 207×ca. 163 mm (h×b)
Objektets enkeltdeler
| Inventarnr. | N 466-1 | N 466-2 |
Omtalte personer og institusjoner:
Relaterte objekter
| Objektet var opprinnelig stukket inn i: | MM T 2893 |
|---|---|
