No-MM_T2730-00-R
No-MM_T2730-00-Ri
Munchmuseet T 2730 bl. 1r Munchmuseet T 2730 bl. 1v Munchmuseet T 2730 bl. 2r Munchmuseet T 2730 bl. 2v Munchmuseet T 2730 bl. 3r Munchmuseet T 2730 bl. 3v Munchmuseet T 2730 bl. 4r Munchmuseet T 2730 bl. 4v Munchmuseet T 2730 bl. 5r Munchmuseet T 2730 bl. 5v Munchmuseet T 2730 bl. 6r Munchmuseet T 2730 bl. 8r Munchmuseet T 2730 bl. 9v Munchmuseet T 2730 bl. 10r Munchmuseet T 2730 bl. 10v Munchmuseet T 2730 bl. 11r Munchmuseet T 2730 bl. 11v Munchmuseet T 2730 bl. 12r Munchmuseet T 2730 bl. 12v Munchmuseet T 2730 bl. 13r Munchmuseet T 2730 bl. 13v Munchmuseet T 2730 bl. 14r Munchmuseet T 2730 bl. 14v Munchmuseet T 2730 bl. 15r Munchmuseet T 2730 bl. 15v Munchmuseet T 2730 bl. 16r Munchmuseet T 2730 bl. 16v Munchmuseet T 2730 bl. 17r Munchmuseet T 2730 bl. 17v Munchmuseet T 2730 bl. 18r Munchmuseet T 2730 bl. 18v Munchmuseet T 2730 bl. 19r Munchmuseet T 2730 bl. 19v Munchmuseet T 2730 bl. 42r Munchmuseet T 2730 bl. 48vNo-MM_T2730-99-V
Forklaring av tegn og farger i visningen
NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!
Munchs skrevne tekst
overstrøket tekst
Munchs skrevne tekst
Munchs skrevne tekst
tekst skrevet av andre enn EM selv
store strykninger gjort med strek, kryss el.l.
fet tekst er trykt tekst
{overskrevet tekst}
\tilføyd tekst i linjen/
tilføyd tekst over linjen
tilføyd tekst under linjen
lakune/uleselig tekst merkes med ...
‹uklar/vanskelig leselig tekst›
endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god
Mai 1908
– Søkapteinen min
Vært og jeg står og
ser på Hønse{h}gården
– De{t}r {st}gik en rigtig
stolt Hane – glitret
som Kobber, Guld og
Bronce i Hans Fjær –
– og sort Ibenholt
og snehvid Dun –
– Hovedet stod tilveirs
og Han det lille stolte
Hoved med den røde
Kam dreiet sig som
– Søkapteinen min
Vært og jeg står og
ser på Hønse{h}gården
– De{t}r {st}gik en rigtig
stolt Hane – glitret
som Kobber, Guld og
Bronce i Hans Fjær –
– og sort Ibenholt
og snehvid Dun –
– Hovedet stod tilveirs
og Han det lille stolte
Hoved med den røde
Kam dreiet sig som
virkelig Veirhanen –
– Den nappet til
en Høne –
Hønen gik der
grå – grå og brun
– som en {s}Sengmadrads
Spiste og spiste hele
Tiden og Hanen grov
og viste Foden –
– Ja hva skal
vi sige –
Naturen er nu
slig – vi er jo
lavet { … }til at være
Hersker – men her
De går – I våre
Dage ikke – I Østen
ja – i Budha – der
gik det men nu
under Kristendommen
– og værre og værre jo
mer man går fra
Kristendommen –
– Hvem hersker
i våre Dage Kvinden
Kvinden –
Jo – det {g}kommer
af sier jeg vi
kan ikke greie os
da Kvinden har
Panser – og vi
ikke – og Kvindfolkene
kan sende Pile –
– Kvindens Panser
er Kvi ‹Å› Gud en
stakkels Kvinde –
og deres Kra Våben
er ligeberettiget
med Mandens –
Vi kan ikke
bruge Mandens Kraft
og slå {D}dem – for de
er stakkels Kvinder –
men forgifte os kan
de for de er Kvinder –
Ja å slig de
snakker –
Forsikrer Dem til
– man kan sætte
Fodsaalen på Truten
deres – og jagu siver
Ordene ud til Siden –
– Nei ta Lærdom
men fra dem –
Læsningen er det
værste –
Han skuler til
siden – og ser efter
om den lille vævre
Frue er i Nærheden
– jeg skal si Dem
– Vil vi ha
fre så må vi
gi os – vil vi
ræsonnere så ser
Nabofolkene – og
… h … er ‹givet›
– Så vil vi ha
Fre da ser De –
og så lar vi dem
snakke og ordne
– og så – er vi
Tøffeldansere –
– Ja sier jeg
lære det kan de
vel – men de får
ialfald vide at
de er nu skabt
anderledes på Kroppen
end – vi
– Vi er nu
Sædemanden der
sier bliv Lys og
de er nu Jorden
der skal udvikle
og skjøtte Frøet –
– Ja jeg vet bare
de skulde i Bur –
jeg sier han og går
forsigti ind til –
\i sit Bur/
{ … }I { … }Værtshuset
Jeg taler med den trivelige
Værtinde ved et glas
Øl –
Der kommer en ældre
Vandringsmandind ind –
Godda – { … }Godda –
Et Glas Øl –
De kommer ind i
Stua med Hesten
Deres sier jeg –
Hva sier han
forskrækket –
Jeg mener de
to Beina Deres –
og den brede Heste
Stokken –
Aa ja –
– Hvor tro Fanden
er i da dette pene
Veir sier jeg –
Jeg tror ikke på
Fanden er noensted
eller deternte Himmel
heller Helvete
sier – Gammern
som nu hadde
slidt {h}Hestene sine
i 20 År –
Tror
Satan må jeg
hver være etsteds sa
jeg –
Der gik som et
Lynglimt af { … }Angest
i hans Øine – men
så tilføiet han sagte
nei jeg tror inte
der fins noe –
|
Er intet har intet været blir intet |
N K G H Forfatter foreningen Qui vive |
Er et Svin har været et Svin Vil blive et Svin |
{ … }Oppe på mit { … }Atelier
arbeidet jeg på 2 Billeder
– Det var Kvinden med
det veneriske Barn
og den røde Sol –
– Kvinden bøier sig
over Barnet som
er befængt med Fædrenes
Synde – Hun ligger
på Moderens Skjød –
– Moderen bøier sig
over … hende græder
så Ansiktet blir purpurrødt
{ … }Det røde af gråt
ophovnede og { … }forvridne
Ansiktet står i Farve-
modsætning stærkt til
det {L}lagenhvide
Barneansikt og
stærkt mod den grønne
Baggrund –
Barnet stirrer med
store { … }dybe Øine
ind i den Verden
hv det ufrivillig er
kommen ind i –
Sygt og ængsteligt og
spørgende ser det ud
i {r}Rummet – f{ … }orundret
og { … }over det Smerteriget
det er kommet ind
i og spørgende – allerede
et Hvorfor – hvorfor –
Det er d var den
almindelige Gjenganger
fornemmelsen – og
M F{ædrenes}orældrenes Forpligtelse
jeg vilde have frem –
men også hv var
det mit Liv –
Mine spø
Mit Hvorfor
Jeg som syg kom
ind i Verden –
blandt syge Omgivelser
– som hvis Ungdom
var en Sygestue og
Livet et strålende
op Soloplyst Vindue.
– med herlige Farver
og herlige Glæder –
– { … }og did – udenfor
måtte jeg gjerne –
være med i Dansen
Livets Dans –
– Det annet Billede
– den røde Sol –
– { … }Purpurrødt som
gjennem et sodet Glas
skinner Solen over
Verden –
På høiden i Baggrunden
står K{ … }orset tomt –
og grædende Kvinder
beder til det tomme
Kors.
– Elskende – Horen
– Drankeren – og Forbryderen
fylder Terænnet neden
under – og mod
høien i Billedet –
går en Skrænt ned
til Havet – der druk
– ned mod Skrænten
stuber Menneskene ud
– og Rædselslagne –
knuger de sig til
Skræntens Kant –
Midt i Kaosset
står en Munk og
stirrer rådl{å}øs og
– med Barnets Fors-
krækkede Øine på
alt dette –
og spørg‹er› Hvorfor Hvortil
Det var mig ‹nu›
– ude i Byen rasende
Elskov og Laster –
Dødens Skræk lurede
bag – en blodrød {s}Sol
skinner over det hele
– og Korset er tomt
På Formidd
Og ind igjennem
mit Vindue deroppe
hørtes Byens Støien
og Fuglens Kvidr‹en›
og { … }Hver Dag kom
Fr. T
en Time {en}–
Hun stod i Regelen
med et træt – Udtryk
– jeg Det blev ikke
talt meget –
Af og til kom
fru talte vi i Alm-
indelig og Kjærlighed
– Efter en Time – {k}gik
{ … }hun – og jeg var
atter på { … }Kal Johan
– Derude gled
Strømmen atter –
Bokken Lasson og
Drachmann –
og ale de andre
Par i Par – som
flagrende Sommerfugle –
– Foraarssk{ … }yerne jaget
over den blå Luft –
– Aarene gik – jeg
alene den syge { … }der
ser de lokkende Farver
og er udestænkt
– Men når jeg nu
ikke kan gifte mig
– Der var forpligtelsen
til at ikke at skabe
et K Hjem som
det jeg var født i
det var min
Kunstnerpligt – det
var jo blit min
første – Så mit
sygeligt Natural –
hvordan skulde jeg
kunne være være
Egtemand – og så
ingen { … }Fortjeneste
– Altså den
fri Kjærlighed –
Men – først min
Barnetro som jeg
ikke helt kunne få
… væk –
– så alt det annet
– om hun blev ulykkelig
– om det blev Børn –
– …
F{ … }røken T –
Hun var rig – hun
var selvstændig hun
– var erfaren – det vidste
jeg – jeg forstod hun
havde levet –
Jeg vidste hun havde
været over i Amerika
to Gange i Anlednin
en Elsker
– { … }Det
… … {B}Form
Når jeg
Imidlertid fortsatte
det vilde Liv –
– { … }Det var ikke
mulig at undgaa
– ude på Loffen
fik man «gjort
Forretninger» – fik
altid slåt en par
Kroner til Farver og
Mad –
– Og Hauge var
en farlig Compagnon
– hun var altid færdig
og
Han mærket Li
dette Liv deroppe
på Madradsen og
Livet her på Caffeen
havde tat stygt på
– Om Formiddagen
fik han { … }oftere og
oftere Anfaldene –
– Først over Middag
var han bra
– Der sad han igjen
i Bodegaen
Her samledes nu
efterhånden alle
Bohemerne – det vil
sige Resterne af den
tigli tidligere Bohe
Bohemklik – Mest
nu udlevede forranglede
Væsener der intet
havde at bestile –
{ … }Hovedledere kunne vel
siges at være Krohg
Fru Krohg – og Gunnar
Heiberg
– Brandt
var næsten
aldrig sammen med
{D}dem – Rigtig likte dem
ham han dem ikke
– og heller ikke
likte de ham –
De brugte over-
hovedet Folk – der
var frække nok
til at skaffe ‹sig›
‹hole› Penger overalt
eller var Rige så
de kunde spede i
Kassen –
{En}Christensen – den
lange ubegavede
Digter – med den
veneriske Sygdom –
var Deres Spillebank
– Han og et Par
andre sendtes ud
forat spille – Han
gik ind på Cafeen –
– sat sig bort til
unge { … }Studenter der
var smigret over
at kjende den ældre
Bohem – Han
inviterte dem da
på Kilebanen og
fik spilte så Kiler
om Øl i al Uskyldighet
– ‹sMen og›
Når så disse blev
drukne fik han
dem op på Grand
i et Værelse – og der
spilledes Pengene fra
de unge {D}drukne
Tyrer –
Her i Bodegaen
begyndtes før Middagen
med Champagne og
Gerry –
{D}Ind igjennem Døren
kommer Hauge lang
og bleg i sin
lange elegante
Redingo{ … }t noget
affecteret i måden
at være fin på –
– Gode Gud –
Han ler og sætter sig
ved mit Bord –
Ved Du idag traf
jeg Krohg –
Han var fuld
ser og peger på
{4}3 unge
{G}Heiberg Hansen
og Jappe – der
står og snakker
sammen – ved Du
hva han sa?
De {to}3 har jeg
inat gjort til
Hanreier –
– Hva det er
godt – med sin
egen Kone –
– {S}Har Du Penger
idag – Jeg drak alt
op med Drachman
og Lasson på Grand –
– Lidt til et Glas –
– Vi sidder og drikker
mens Bodegaen blir
tættere og tættere –
– {D}Ægtemænderne
med sine Koner
og deres Elskeder
‹Ja› Friheden begynner
med Præsten og
Ægteskabet sier
jeg og ler –
{T}Krohgs ‹Inferno›
Først N ved Hjælp
af Fæ{d}lder Regninger
og Vin –
– Så {a}Avisartikler
om mig efter paa
– Så Avisartikler
Haukland
- Marats død
- Madonna
- Fru Schwarz
- Van de Velde
- 2 Akten
- Schiefler
- Weib
- Abklatsch Weib
- Frau Esche Kind
- Frau Förster Nietzsche
- Goldstein
- Kartenspieler
- Steffens
Munchmuseet MM T 2730
Skissebok.
Datering
Datert 1908.
Fysisk beskrivelse
På skissebokpapir. Mål [mnglr.]
Omtalte personer og institusjoner:
Gunnar Heiberg, Bokken Lasson, Holger Drachmann, Tulla Larsen, Alfred Hauge, Christian Krohg, Oda Krohg, Gunnar Heiberg, Alfred Hauge, Christian Krohg, Gunnar Heiberg, Jappe Nilssen, Holger Drachmann, Bokken Lasson, Christian Krohg, Andreas Haukland, Grand Hotel, Grand Café, Grand Hotel, Grand Café
