det uundgaaelige, tror Du ikke jeg kjender Dig godt nok til at vide, at baade for Din og min skyld maa Du sætte mig fuld- stændig indi din opfatning og forstaaelse af vort fremtidige forhold, og jeg ber Dig være overbevist om, at jeg har den mest absolute tro og tillid til, at alt hva Du bestemmer, tror og ved Du er til vort begges bedste. Men en ting kan sies paa mange maader – og naar jeg før taler om, at jeg gruer for betingelser etc – saa er det, fordi jeg hadde indtryk af, at det hele var ligesom en forretningsag med lover og para- grafer – Kan Du ikke forstaa mig her – Naar dette for mig er det høieste i livet?