skjælv, jeg hørte nok en Dur men forstod ikke det kom derfra, men Inger kjendte Sengen ryste, og blev red. – Nede i Byen var det føleligere. – Nu har vi en sver Taage til hver Dag over By og Fjord, Inger siger hun kan næsten ikke aande, naar hun er i Byen, og det er en Lise at komme ind i Husene. – Da er det vel godt at bo heroppe paa Egeberg. – Om Natter høre vi uafladelig Taage- lur, – det er vanskelig for Fartøiene i denne Tid. – Det var etn frygtelig Brand denne Lindholmens, – men hvor mærkeligt at saamanlidet Mennesketab, – det var jo Kaptainen og Maskinistens Holdning som skyldes dette. –

– Fra Andrea har vi havt