Munchmuseet, MM K 444
MM K 444, Munchmuseet. Datert 17.09.1921. Brev fra Hans E. Kinck.
Forklaring av tegn og farger i visningen
NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!
Munchs skrevne tekst
overstrøket tekst
Munchs skrevne tekst
Munchs skrevne tekst
tekst skrevet av andre enn EM selv
store strykninger gjort med strek, kryss el.l.
fet tekst er trykt tekst
{overskrevet tekst}
\tilføyd tekst i linjen/
tilføyd tekst over linjen
tilføyd tekst under linjen
lakune/uleselig tekst merkes med ...
‹uklar/vanskelig leselig tekst›
endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god
Kra. 17.ix.21.
Herr Edvard Munch,
Jeg ber Dem undskylde at jeg bryr mig Dem med
en liden skrivelse. Sagen er, der er dukket op en ny digter, som
endnu intet har udgit, men gaar om med sine ting i mappen.
Hans navn er Hans H. Holm, en Kra.-mand, en 25 aar eller
saa (vistnok sønnesøn av hattemageren i KarlJohansgade(?); i øko-
nomisk og andre henseender uavhængig). Det hænder altsaa
av og til at der virkelig dukker op digtere udenfor pennekneg-
ternes alfarvei. En u-journalist, som nok i studenterverdenen,
alt er paa vei til at komme paa kant med skidtet, som nu selv-
bestaltet brer sig paa det literære dommersædes hynder – me-
stendes i grunden selv mer eller mindre mislykkede forfattere.
For øieblikket arbeider han med en digtsamling, hvor
der jo endnu mangler adskillige digte; men han har jo tænkt at
gi sig tid, før de publiceres – han nævner 2–3 aar. Og
han omgaas med en stor kunstnerisk plan i den anledning.
Samlingen er bygget op over et bestemt livsfilosofisk syn, – og
bl.a. der synes han mig at vise at han er vel udstyret intel-
lektuelt. Han bevæger sig fra \lodden/ naturmystik i første del,
som kaldes «Storskog og vidde», frem til menneskerne («Ballade
og romance») for at ende med det enkelte individs apotheose
(»Opstandelse»). I den sidste del findes et digt som Paaske, i
grunden laget over eller inspireret av Deres Syg pige, uden
hvilket billede digtet neppe var blit til. – Samlingen forekom-
mer mig at vise at man her staar overfor en ikke al-
mindelig fantasi – selv om intelligensen kanske er hans
stærkeste side; ja, der er stundom vælde. Skønt bymand
har han desuden paa en merkelig selvstændig maade for-
staat at indsuge land og folk. Der er i det hele en op-
rindelighed ved ham i langt høiere grad end der pleier at
være nutildags ved nye digterspirer. – Han er i god tro, han
garderer sig ikke og sine syner med blasert skepsis \e.l./. Der er
som antydet ogsaa en anden eiendommelighed ved ham:
han er gaat udenom det golde journalistiske kotteri,
som jo i et slags nid paa liv og død her i landet vil
avgøre hvad der er kunst og hvad ikke. – – –
De sidder naturligvis i forundring over foran-
ledningen til disse mange linjer fra en personlig ukendt.
Holm har rigtignok indstændig bedt mig ikke at nævne
at han brænder efter at faa træffe Dem en gang; for
at ikke min skrivelse ganske skal hænge i luften, er
jeg alligevel nødt til at bryde mit løfte til ham. Jeg skriver
disse linjer forat De i tilfælde skal kende lidt til ham
paa forhaand, om De tar imod ham.
Deres ærbødige
Hans E. Kinck. –
