Munchmuseet, MM K 1500
MM K 1500, Munchmuseet. Datert 13.02.1892. Brev fra Emanuel Goldstein.
Forklaring av tegn og farger i visningen
NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!
Munchs skrevne tekst
overstrøket tekst
Munchs skrevne tekst
Munchs skrevne tekst
tekst skrevet av andre enn EM selv
store strykninger gjort med strek, kryss el.l.
fet tekst er trykt tekst
{overskrevet tekst}
\tilføyd tekst i linjen/
tilføyd tekst over linjen
tilføyd tekst under linjen
lakune/uleselig tekst merkes med ...
‹uklar/vanskelig leselig tekst›
endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god
Kbhvn 13/2 1892
KæreMunch!
Ja jeg vil jo svært
gerne have den Vignet
lidt snart. Bogen skal
nemlig ud i Marts Saa
du maa springe i det. Jeg
længtes forresten efter at se den
Lap fra Dig. Hvis Du, Munch
eller for at skrive i samme
Stil som unge Forfattere
skriver til store berømte Mænd:
Tillader De, kære Mester! at
jeg tilegner Dem denne min
førstefødte Bog som Tegn paa
min Ærkendtlighed? Eller mere
jævnt og kammeratligt: Maa
jeg have Æren af at dedicere
N° 2
Dig »Alruner«? Altsaa paa
et Blad i Bogen trykkes:…
naa jeg ved nu forresten
ikke hvordan jeg vil trykke
det. En Hyldest bliver let
plump naar den skal
omsættes i Ord. Men, altsaa
et Par Ord om jeg maa
have Æren. … Nu nok
om det. Jeg rødmer nesten
og venter Dit Svar. –
Du skulde alligevel
tenke over det med Kunst-
foreningen. Der er ikke Tale
om andet end at den
bliver antaget, Din Udstilling
det koster Dig ikke en Centime
og det skulde gaa mærkelig
til om Du ikke fik solgt.
Jeg har talt med flere deroppe
fra, de er begejstrede for Ideen.
3
Nu først begynte – efter
at jeg har faaet Bugt med
alle disse Unoder som kaldes
for Realisme, aa nej blot
til dels faaet Bugt med dem
– nu føler jeg igen Lyst til
at tage fat for Alvor med
Digte og Skuespil. Det er absolut
den Form man bliver personligt
i og hvor ens naturalistiske
Tendenser bedst kan undertrykkes.
Tænk Dig et Drama hvor hver
Replik er som et kladt
Buestrøg og hvor Tilskueren
saa selv maa være Violinen.
For det er det som der er regnet
for lidt med i al naturalistisk
Kunst, at Læseren selv maa
bringe Stemning med. Den
Maade som Jæger f.E. slog
4
sin Stemning op, ved en
Overdængen , og en Fremtvingen
og en Hylen (se hans »Noveletter«)
den fremkalder ikke Stemning i
ens egen Sjæl. Der er givet for
meget. Der mangler Opfattelse
og derfor ægte Stemning. For
Stemningen, tror jeg, ligger ude-
lukkende i Opfattelsen. – de
Da jeg selv har arbejdet
saa lidt tror jeg nu, naar jeg
nu kiler paa, at jeg skal faa
en utrolig Masse fra Haanden.
Jeg ved ikke om Du har det paa
samme Maade som jeg. Naar
jeg opfatter en Stemning eller
et Menneske, saa sker det som
i et Lynglimt; i et nu bygger sig
hele Figuren op. Uden at jeg
selv arbejder, naar Figuren min
Bevidsthed – omsat i Ord. Men
hvis jeg saa ikke i et nu fæster dem
paa Papiret – … saa flyder Inspira-
5
tionens sorte Ravne og
Figuren er borte for evig. Det
er en temmelig forferdelig Hi-
storje. Jeg staar selv aldeles
magtesløs og maa lade
det gaadefulde i mig frit
Spillerum. Jeg ved ikke om
Du bar det paa samme
selsomme Maade. Og
hvis jeg saa ikke, Du, kan
bare Haanden at arbejde om-
kap med Hjernen, saa
brister Figuren og Stemningen.
– Den Fatale lod jeg
gaa i Rodes Blad, »Kjøbenhavn«
N og jeg har i Sinde at lade
alle mine realistiske Kapitler
trykke deri, saa er man
færdig med dem. Det
samme burde Du gøre.
Jeg vil ha rent Bord. Det maa fra
Haanden. Blot det er trykt saa er man
af med det.
Naa, men send ned
Vigneten saa hurtig det
… er Dig mulig.
Din
E. Goldstein
