Munchmuseet, MM K 4381
MM K 4381, Munchmuseet. Datert 16.03.1890. Brev fra Karen Bjølstad.
Forklaring av tegn og farger i visningen
NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!
Munchs skrevne tekst
overstrøket tekst
Munchs skrevne tekst
Munchs skrevne tekst
tekst skrevet av andre enn EM selv
store strykninger gjort med strek, kryss el.l.
fet tekst er trykt tekst
{overskrevet tekst}
\tilføyd tekst i linjen/
tilføyd tekst over linjen
tilføyd tekst under linjen
lakune/uleselig tekst merkes med ...
‹uklar/vanskelig leselig tekst›
endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god
Nordstrand d. 16de Marts.
Kjære Edvard!
Endelig kom da Brev fra Dig,
vi havde ventet saa svert –
vi have igjen varet bange
for Dig. – Du fik altsaa
ikke Telegrammet Søndag d 8de
som vi sendte det. –
– Jeg forstaar ikke det skulle
være nogen Feil fra vor Side. –
Vi fik altsaa ikke din Adres-
se til den Tid vi skulle sende
Stipendiet al (den 23) – Du skrev
«jeg har opgivet min Adresse hos
Banqueren» – og derfor kunde jeg
ikke tro andet end at derfra
skulde der sendes Dig Bud. –
I Kreditkassen spurgte Lyder Brun
efter din Adresse – men da Du
dengang ikke havde opgivet nogen
sagde jeg, at Du altsaa havde givet
din Adresse til Banqieren i Nissa,
– og dette var nok, mente de
dernede. – Jeg skrev ikke til
Dig med Pengene, fordi jeg 2
Dage iforveien havde skrevet Brev
hvori jeg siger «Idag (Løverdag er
Andreas i Departementet hever Sti-
pendiet, der blir sendt Dig første
Dage i Ugen. – Mandag 23 blev
det sendt. – Saa synes
jeg ikke, vi kunde tenke os
andet end alt skulle gaa
glat. – Du har vist
ikke faaet dette Brev. –
– Naturligvis – havde vi tænkt
os nogen Vanskelighed – saa havde
jeg skrevet samme Dag; –
– Det var ikke hygeligt
kan Du tro, at faa høre, –
at Du var pengelens dernede –
– altsaa 17 Dage efter vi havde
sendt Stipendiet. –
Gud ske Lov, alligevel fordi
vi idag fik bedre Besked, end
jeg i de sidste Dage har frygtet,
– men at Du har havt
det ondt, er nok klart, og
naar Du da har tænkt at
vi ikke gjorde eide \Udvei/ – maatte
Du jo og være harm paa
os. – Naturligvis havde
jeg sendt, – om der havde
været. Det har været
en svare Tid – for Dig –
skammelig at Folk skal være
tvere i Nød. –
Kreditkassen her burde vide om
dette – tænk, at man skal
resikere saadant, – Du havde
jo ogaa før hævet Penge
samme Sted, saa de skulde
kjende Dig. –
– Bare alle disse Ting ikke har
taet for stærkt paa Dig. –
Det havde jo været bedre
at sendt Penge Poste restante.
– Nu ere vi lettede igjen,
igaar holdt vi paa at tele-
grafere til dig, for at faa
Greie, – men saa ville vi
oppebie et Par Dage, – da vi
tænkte at vi vanskelig kunde
faa Besked gjennem et Telegram.
– Inger siger hun vil
skrive, – derfor lader Jeg hende
faa, det jeg skulle fortælle om
os. – Kunde du ikke
faa et Værelse, som ikke
laa saa høit oppe, gaa
saamange Trapper op og ned
mange Gange om Dagen maaske,
maatte trætte svert. –
Nu faaer vi haabe, paa
bedre tider. Din hengivne K. B.
