Forklaring av tegn og farger i visningen
NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!
Munchs skrevne tekst
overstrøket tekst
Munchs skrevne tekst
Munchs skrevne tekst
tekst skrevet av andre enn EM selv
store strykninger gjort med strek, kryss el.l.
fet tekst er trykt tekst
{overskrevet tekst}
\tilføyd tekst i linjen/
tilføyd tekst over linjen
tilføyd tekst under linjen
lakune/uleselig tekst merkes med ...
‹uklar/vanskelig leselig tekst›
endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god
Vær så go vil de ha h en –
den osså – i den andre hånden
– så ja – hun lo og så på
ham –
Imorgen må de besøge
mig ikke sandt.
Jo tusind tak det vil
jeg gjerne –
Adjø da – hun rakte ham
igjen hånden – og smilte med
sine rare mysende øine
Han blev der stående
midt i gaden – med en diger
gul blomst i hver hånd
glante Han så en smule
forfjamset efter vognen.
Så skvat han op – hun
hadde ved vendt sig leende om i vognen og nikkede til ham
Ved Middagsbordet sa Petra til
Du snakket med fru Heiberg i
idag –
Ja – sa han ligegyldigt og
ble rø –
Hvor hun ser livsled ud sa faren
– ‹Men› hun skal være slem mot
manden – der ser man hva al den
gu{ … }dløsheden driver til –
Aftenen var lys – vandet
lyse violet med fine åser mot
den skinnende luft – der mer
og mer farvedes lilla
Deroppe over grantopperne –
var månen liden og bleg som
en sølvskilling
Den var så venlig og hyggeli den lille
månen
Erik sto på trappen –
doctoren drev omkring med piben
i mundviken og briller og slobrok
Det var så lyst og rart nu
solen var godt ned – og så fredeli
Nei hvor deili det er nu
sa doctoren og tog a sig brillerne
– og sån luft da – det har dere
godt af det Petra og Erik
Ja Erik begynner næsten
at bli fet her sa tanten
Ja du ser osså så frisk ut
‹mor› –
Å sa hun og hostet det er for jeg
er så varm iaften –
Nei om det er b ‹mor› – det er
sundheden – man lo atter
Det ble mørkere – luften og
vandet farvedes mere hviolet
og månen ble lysere
Der så man { … }kaptainenes
bare hoved borte ved skovkanten
– han drev op og ned og slæng{ … }ende
med slobrokken og så op på
månen med foldede hænder
Erik hadde ikke ro på sig
– han gik in i skoven – han
gik in i ‹tyk{ … }ningen› til den
åbnede sig og han så et kirkespir
langt borte – {d}Der bode hun – og
imorgen skulde han gå dit –