Munchmuseet, MM N 504

MM N 504, Munchmuseet. Datert 1889–1890. Notat.

Vis forklaring av tegn og farger i visningen

Lukk forklaring av tegn og farger i visningen

Forklaring av tegn og farger i visningen

NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!

Munchs skrevne tekst

overstrøket tekst

Munchs skrevne tekst

Munchs skrevne tekst

tekst skrevet av andre enn EM selv

store strykninger gjort med strek, kryss el.l.

fet tekst er trykt tekst

{overskrevet tekst}

\tilføyd tekst i linjen/

tilføyd tekst over linjen

tilføyd tekst under linjen

lakune/uleselig tekst merkes med ...

‹uklar/vanskelig leselig tekst›

endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god

Skriv ut visningsforklaring
Munchmuseet N 504, s. 1

    Det var regnveir    han ventede og
ventede ‹–› Drev op og ned ad
veien han kunde ikke
De hadde været sammen
b så længe i skoven og moret
sig fortræffelig – Han skjønte
at hun hadde likt ham
godt – Samtalen hadde faldt
så let han hadde lat
munden gå følte uden at { … }føle sig ikke
generet – Han hadde ikke
været kjedelig det skjønte han

Hun var ikke så hoven enda
ogdei vakker for i grund fært pen da hun
var meget penere sån
end når hun gik ‹stri› på gaden
skouen med { … }den høirøde
{p}bebehat og de løse bånd og
så den tynde lyseblå
sommerkjole. – Hun { … }var
ikke ræd for at vise
benene
si{ … }ne heller – ‹{sydde}Kjolen›
kjolen var hadde ‹tafset› til
en  …  kvist og så drog hun
nokså høit op næsten
helt op til knæet

 

Munchmuseet N 504, s. 2

    Hun havde brugt ord udryk og
komme berørt { … }ting som han
Hva …  blir aldrig før hadde hørt
af damer gjøre – da hadde
hun smilt lidt og han osså

    Han
    Hun blev svært længe og
været { … }æklere og æklere – det
bl{e}æste surt og lange tykk
svære arme{r}er af skyer drog
bortover – Han ønsket at sidde
men det v{ … }ar så g …  vådt allestedes –
{ … }han ærgrede sig over at hun
lod ham sån vente på sig.

    Hanha begyndte han at spekulere
på hvor underlig det igrunden
var h at han kunnet
kunn holde være så h underholdende
han {br}pleiet altid at gjøre
en e{n}ller anden dumhed men
– denne{ … }gang hadde intet han kund
behøv{t}de at rive sig i håret
for – {Al}Hun hadde set så
interesseret ud – Han var meget
stolt af sig selv – Så begyndte
han at ængste sig for hvordan at

 

Munchmuseet N 504, s. 3

hvordan han skulde opføre
sig derinde. Han følte
sig sletikke oplagt. Kal og
ækkel og udkjaset – Han
vilde næsten ønsket næsten at
gå –

    Så kom hun –
    Hun bød ham {in}gå ind – Tak
tak. Ta af d Læg hatten
der    så ja – Han så
på væggen – Betragtet nøie
et {b}maleri – hvem det var
af – må ‹si› – her er
svær – svært pent – Her er
forfærdeligt pent –

    Nu sætter jeg mig her
    Je Hun tømte soppen
satte sig ved vindu og begyndte
at skj renske soppen – Han
gik lige bort og satte sig
midt foran hende –

    Han { … }anstrængte sig forat se
forfærdelig interesseret { … }ud –

 

Munchmuseet N 504, s. 4

men han følte at han
måtte ha et meget lidende
udtryk
.  …  {–}så meget distrait ud

    Det begyndte at mørkne –
 …  Arnen brændte og de sad
De var sammen alene i det
store værelse    Han hadde
læst i mange franske
romaner – om lignende situationer
– Hun ber ham ind – ung
smuk li{ … }dt frivol frue { … }der
kjender li{ … }dt {liv}til livet. – Hun
kjeder sig på landet træffer så

ham – Hun

    Det begyndte at mørkne –
Hun Fru N Kommentar la på ar kaminen
og det brændte snart en lystig
ild. De sad lige mod hverandre
på. De sad

    Fruen slængte satte sig ned i
en lav lænestol og han lige
over for hende.

    Det knitrede lys ‹a› { … }den brændende
ved og skyggerne faldt langt
‹indover› – ‹ Je › s