Munchmuseet, MM N 594

MM N 594, Munchmuseet. Datert 1896. Notat.

Vis forklaring av tegn og farger i visningen

Lukk forklaring av tegn og farger i visningen

Forklaring av tegn og farger i visningen

NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!

Munchs skrevne tekst

overstrøket tekst

Munchs skrevne tekst

Munchs skrevne tekst

tekst skrevet av andre enn EM selv

store strykninger gjort med strek, kryss el.l.

fet tekst er trykt tekst

{overskrevet tekst}

\tilføyd tekst i linjen/

tilføyd tekst over linjen

tilføyd tekst under linjen

lakune/uleselig tekst merkes med ...

‹uklar/vanskelig leselig tekst›

endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god

Skriv ut visningsforklaring
Munchmuseet N 594, s. 1

     …   …   … 
    En omstreiferske der synger me
en tamborin –
En hæs stemme som en
sprukket kar – hendes
m øine {e}Er i ‹om› hendes øine
ringe ‹søvn› – brystet fladt
og lemmer armene hængslete
– ser ud som en ribbet
skjære –

    – Maja Kommentar ler – hvor hun
synger stygt –
– { … }Jeg smiler, føler mig som
en glæde ved at se ‹damen›
min – jeg havde lyst at si
noget morsomt – som { … }følte
jeg at jeg var bleg – og undret
mig derover –

    Hun kommer hid vil ha
penger sier maja Kommentar – hun nærmet
sig

 

Munchmuseet N 594, s. 2

Synes du ikke hun er fæl
som hun ligner fru – –
Jeg følte en svimlende fornæmmelse
jeg Jeg kjendte mine knær
slå b …  mod hinanden
– jeg havde intet sagt
og følte de andre så på
mig – sludder, nervøsitet
sa jeg til mig –

    Ska vi ikke ind i
skoven sa jeg – med de
blev stående – diskuterende
hendes ydre som hun nærmet
sig –

    Jeg vidste ‹{ … }slig› havde
‹spurgt› mig om noget –
Jeg havde vist også svaret
– meden Maja Kommentar havde seet
forundret på mig – Nu var

 

Munchmuseet N 594, s. 3

hun der hun strakte
tamborinen frem –
Jeg ventet {v}hvert øieblik
at falde – så gik jeg
pludselig ud i skoven –
jeg støttet mig mod
et træ –

    Der Da jeg kom tilbage
så de på mig ale Maja Kommentar
jeg som medlidende –


    {N}Da Maja Kommentar og jeg
var ene sa hun – du
elsker mig ikke –
– Å å jeg kunde være så
sint, så sint på hende

    Hun så på mig med sine

 

Munchmuseet N 594, s. 4

{ … }lyseblå øine – hun var
så vakker

    Men jeg svaret intet –