Munchmuseet, MM N 654

    
    Den hvide Kat

    Jeg fik den af en Ven – bragt til mit Atelier i en
Kurv    Den var hvid og vakker – og jeg glædet mig over
at eie den –
    Den var sky det mærket jeg snart    den skjulte sig helst
bag Billederne og skræmtes for den mindste Lyd –
    Den blev medgjørligere i Løbet af Dagen og jeg
fik den beroliget ved at klappe den – Den la sig sogar
en kort Tid i Solstreiftet og murrede
    Dagen efter så jeg den havde efterladt på
Gulvet – Jeg tog til mig og som brugeligt
nærmet jeg dens Snude til Skidet –
    Den sprat væk i vild Rædsel
    Den blev atter sky og jeg måtte indsmigre mig
hos den – {E}Jeg fik lavet en {s}Skål med Sand
{og forsøgte}i {at}Hjørne – og afventet Resultatet – Imidlertid
snakker jeg godt for den og sagde vi vil nok blive
Venner. – Dagen forløb uden Uheld næste Morgen
lå dens {S}Efterladenskab ved akkurat på Gulvet
ved Siden af Skålen – i denne var intet – Jeg tog
den atter fat og sa til den: Vi kunde blive de bedste Venner

 

    
men dette går ikke an – jeg sat dens Snude ved
Resterne og slog den – den { … }for { … }hen i en Krog
og viste sig ikke mer den Dag
    Våren sprat i Paris – Kastanjerne sendte sine
 …  ranke Lys over de palmelignende Blade der
bredte sine Vifter over den fugtig dampende
Boulevard – og over Mænd og Kvinner der ^{k}gik arm i
Arm foraarsyre som Kastanjebladerne –
    Jeg sad i Atelieret og Solen faldt i Streif ned
i det ophedede {Atelier}Rum og Katten sov fredeligt i
Solstreiften – det var en hvis Hygge
    Min { … }Tanke gled ud – { … }jeg {l}var på en {L}liden
Båd uden Årer og uden Ror – og jeg lå på Bunden
og lod mig villigt glide med {de}Strømmen
    – uden mål uden Med – { … }Jeg havde { … }seilet med
Ror og med Seil {og}– { … }og styrt – og prøvet og loddet
Havets Dy …  Dybde – ‹{ … }En gang› havde jeg vel kantret
og ofte havde jeg stødt på – men Seiladsen
havde dog { … }været ^skral Resultat havde tilslut
    { … }Nu lod jeg det gå med Strømmen der mer
og mer blev rivende stærk – hvor hen – f{y}øres jeg ‹{ … }hvor› til
‹Mal›

 

    
    Jeg reiste mig op klappet Katten og sagde
Ude er der Vår alt elsker Fuglene, Kastanjerne
– Blomsterne og Dyrerne – og Mennesker går
parvis om under Løvet – bare  … vi to elsker
ikke – og det kunde hænde {vi}Du og jeg
havde Lyst til at være med i Livets store
Leg – Så {j}gik {ud}jeg til min Restaurant –
    – Dagen efter er Skålen omgivet af
en Ring af Kattens Rester – og Katten hørte
jeg skrige b{ … }ag et Lærred ynkeligt – den vidste
altså hvad den havde gjort – og jeg tænkte skal
jeg beholde den og s{ … }traffe den eller dræpe den
– jeg besluttet mig atter til at straffe den – og
slog den stærkt – den  … hylet jammerligt og sprang
i vild Rædsel væk. – Der blev et ingen Bedring
    Jeg overgav mig nogle Dage på Nåde og Unåde
og lod Resterne bringe væk –
    Jeg havde en aften Selskab Damer og Herrer – de
leiret sig på Tæpper {p}og Divaner i Atelieret – Pludselig
farer en hvid Sky over alles Hoveder – Damerne hviner

 

    
det var Katten – Den såes ikke siden den Aften
    Dagen efter arbeidet to Mænd på Glastaget
Da ser jeg Katten langsomt komme frem – og
se op mod Taget –
    Blikket forskende og ængsteligt – et Menneskes
Blik – Det Blikket gjorde mig næsten uhyggeli
tilmode – Med en Gang far den med et Hvin
i Panik fra den ene Side af Atelieret til
den annen og og forsvandt så bag et Billede.
    En Dag havde jeg nøgen kvindelig Model – en liden
Pariserinde bøilig og smidig i alle Lemmer –
Katten med en gang ser jeg Katten smyge sig op
til det hvide Legeme {g}kjælent og murrede –
Det var som  …  to Mennesker eller to Katter –
    En Morgen lå Kattens Efterladenskaber
på mine {B}Billeder – og jeg snakket til Katten
    Du og jeg kunde havt det så hyggeligt hvis dette
ene ikke var – havde Du havt Øren som vi Mennesker
så havde Du forståt alt – nu må jeg dræpe Dig
og jeg tænkte på hvordan jeg skulde få det gjort.

 

      
    
    Det ækleste jeg ved er en { … }død Kat – { … }døde Katter
ser man overalt { … }halvrådne som bær.
Skind og altid stinkende – ved Havstranden hvor
man vil bade – under Plankegjærder og i gaden –
    En Jeg dræpte ikke Katten    men sat den
ud i Haven –
    Det var koldt om Natten og jeg hørte den ofte
skrige. Jeg gav den i Begyndelsen mad –
    En Aften jeg kommer hjem er hele Stenhellen
udenfor Døren overfyldt af Kattens Rester –
    Da gav jeg den ikke mer – og jeg hørte stadi dens
S{ … }krig – Jeg forsøgte at sætte den på Gaden – da
skreg den så jammerligt at jeg tog den ind igjen
i Haven –
    Dens Skrig var hjerteskjærende og Naboerne
syntes jeg var en grusom Mand – af og til
fik den Mad af Naboerne – men foran mig min
{ … }Dør lå Kattens Rester altid
    Så må Du da dø sa jeg til den – men bestemte

 

      
    
til at give den til en Gut jeg traf på
Gaden –
    Bring den væk et eller andet Steds men
langt herfra så jeg ikke ser den igjen og gav
ham 1 Frs –
    Dagen efter spiser jeg i en nærliggende Restaurant
Middag – Jeg fik tilslut Haresteg – Den smagte
ganske godt om end Appetiten ikke var stor.
    – Pludselig tar jeg mig i at stire fast
i et Ansikt – der stirer på mig – Hvem
er det – Gutten fra ig{g}år
    Hvorfor ser han slig på mig og hvor jeg j så på ham
– Haresteget    Katten – Jeg havde spist den hvide
Katten –