Munchmuseet, MM N 1815

    
    Min kjære Tulla!  Jeg vilde
skrevet Dig lidt længere til
i anledning af Dine senere breve –
men får ikke ro dertil – Jeg
må si Dig det { … }som jeg jo oftere
har været ind på det – da Du
ikke synes at ville sætte Dig
ind i min stilling – Anderledes end
det er er umuligt – Jeg er
nu i min arbeidstid – og da
optar det min hele sjæl – Du må
vide jeg ikke kan op{give}nå dette
mit mål – { … }hvil som jeg har
ofret al min lykke her i verden

 

kaster min ind i mit
arbeide – og som jeg må
hvilket er  …  jeg må
forat kunne holde ud at
leve – og som jeg ængst
    Og at jeg atter søger
op mine afbrudte tankerækker
– der er min livs religion
og som i hvis som er de
skrøbelige støtter – for mit
tvilende – famlende sind –
– ‹ta› disse ting fra mig
og Du vil holde i dine
hænder – et hjælpeløst vrag –

 

familie, sundhed, og al
såkaldt rim timelig lykke
    Og jeg forsikrer Dig – hvad
Du forlanger er opgiven af
dette mit mål –
    Du ved Du kan ikke bebreide
mig – at intet har ofret
for at være sammen med
‹Du›    Det er sån at i disse
{ … }5 måneder har jeg uafladelig
sat min helse på spil
forat være sammen med Dig
– Den hele tid gjorde jeg
ikke hav andet end at
‹røve› min helse så jeg ikke
sjønner jeg er kommen således
fra det – Så opgav jeg villig

 

hele denne reises mål –
som jeg havde troet at
sætt få udført ved salget
af mine billeder – blandt
annet mit trykningen
af mit store lithografiske
værk – som jeg har ventet i
på 4 år har strid for at
få gjort – Dette sier jeg
ikke fordi jeg angrer på
dette men fordi Du kanske
lettere vil finde Dig i det ‹uund
gålerlige› – og at Du vil forstå
‹a›t det ikke er så underlig
jeg nu søger den hvile jeg
trænger så stærk – og at jeg