Munchmuseet, MM N 1869

    
    Min kjære ven!  I en slags
mellemtid fik jeg et brev fra
Dig – hvor Du sier mine breve
er uvenlige – Du ved da – {s}jeg
har jo sagt det at jeg har ødelagt
hundreder af brev for ikke at
gjøre Dig – vondt – enda jeg har
vist at Du måtte have forståelse
af en hel { … }del { … }ting – Jeg har følt
det at osså for Dig er det
nødvendigt at vide disse ting –
og at det {er}alt blev lettere
for Dig når Du fuldt forstod
hvordan min stilling er her i
verden – {D>}Jeg vilde Du skulde
forstå at jeg har fået en slags
særplads – en særplads som

 

min liv fuldt af sygdomme
og ulykkelige forhold har
stille givet mig – Jeg forsøgte
jo alt for at forklare Dig dette
for et år siden og jeg troede
Du havde forstået det af
mine malerier –
    Skjønner Du ikke at jeg
som Du ved – så inderlig gjerne
vilde kunne hjælpe Dig
– står aldeles raadløs når Du
blot tænker på eller ikke
kan tænke på {end}andet ^end den kjærlighed
jeg ved Du føler – Jeg vilde
så gjerne fået Dig på landet
for jeg forsikrer Dig – Du
bør have frisk luft – og mig
kan Du jo lige godt træffe
på landet eller lettere – Nu
kommer jeg vel snart – hvis ikke

 

Hv noget indtræffer – så Du
kan jo vente. Det er jo meget
muligt at osså jeg må tage
på landet –
    Her er nu skrækkeligt
koldt – hvordan er det i Berlin?
Hils ‹dr Asch›    Du ser ham
vel –
    Du sier i et brev at det
er fælt at være sammen
med syge – Jeg har her været
sammen med en hel del
unge mennesker – som har
lagt på et sanatorium – alle
friske igjen – Du må huske
{ … }de fleste Du træffer er sådanne
som har spidskatarh, og som
nu så let helbredes –
    Hvor jeg skulde ønske at
Du ikke havde det vondt
    
    Din Edvard