Munchmuseet, MM K 1504
MM K 1504, Munchmuseet. Datert 15.07.1893. Brev fra Emanuel Goldstein.
Munchmuseet K 1504, s. 1 Munchmuseet K 1504, s. 2 Munchmuseet K 1504, s. 2 Munchmuseet K 1504, s. 1 Munchmuseet K 1504, s. 3 Munchmuseet K 1504, s. 3
Forklaring av tegn og farger i visningen
NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!
Munchs skrevne tekst
overstrøket tekst
Munchs skrevne tekst
Munchs skrevne tekst
tekst skrevet av andre enn EM selv
store strykninger gjort med strek, kryss el.l.
fet tekst er trykt tekst
{overskrevet tekst}
\tilføyd tekst i linjen/
tilføyd tekst over linjen
tilføyd tekst under linjen
lakune/uleselig tekst merkes med ...
‹uklar/vanskelig leselig tekst›
endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god
Hotel D’Angleterre
Copenhauge Kjøbenhavn
Schultz&Heene
I
Kære Munch
Tegningen har jeg faaet og den
er under Reproduktion. Land-
skabet synes jeg er meget bedre
i denne sidste, men Ansigtet
forstaar jeg ikke saa godt. Jeg synes
ikke der er denne Sorg i det
Ansigt som der var i det
første, man Feilen er maaske min,
det kommer vel af at jeg
ikke forstaar at læse i det.
Kan Du ikke hjelpe min
Forstaaelse paa Glid
Copenhauge Kjøbenhavn
Schultz&Heene
I
Kjøbenhavn 15/7 1892
Kære Munch
Tegningen har jeg faaet og den
er under Reproduktion. Land-
skabet synes jeg er meget bedre
i denne sidste, men Ansigtet
forstaar jeg ikke saa godt. Jeg synes
ikke der er denne Sorg i det
Ansigt som der var i det
første, man Feilen er maaske min,
det kommer vel af at jeg
ikke forstaar at læse i det.
Kan Du ikke hjelpe min
Forstaaelse paa Glid
II
saa vilde jeg være Dig taknemmelig.
Du har ganske Ret med hen-
syn til Willumsen; jeg synes
der er noget opkonstrueret ved hans
Billeder og i Grunden saa Satans
lidt Menneskeligt. De minder
mig en hel del om didaktiske
Digte. Maeterlinck har paa en
ganske fin Maade skelnet
imellem det lavede og det
ubevidste Symbol; det som dukker
op i ens Sjael og som man gengiver
uden maaske selv at kunne
forklare det og saa dat »villede«
hvor man vil forklare alting som
Willumsen. Hvis man kan gengive
hvad man kan forklare med Forstanden,
saa bliver det en temmelig krank
Kunst, det man leverer. Man han er
alligevel morsom fordi han søger.
saa vilde jeg være Dig taknemmelig.
Du har ganske Ret med hen-
syn til Willumsen; jeg synes
der er noget opkonstrueret ved hans
Billeder og i Grunden saa Satans
lidt Menneskeligt. De minder
mig en hel del om didaktiske
Digte. Maeterlinck har paa en
ganske fin Maade skelnet
imellem det lavede og det
ubevidste Symbol; det som dukker
op i ens Sjael og som man gengiver
uden maaske selv at kunne
forklare det og saa dat »villede«
hvor man vil forklare alting som
Willumsen. Hvis man kan gengive
hvad man kan forklare med Forstanden,
saa bliver det en temmelig krank
Kunst, det man leverer. Man han er
alligevel morsom fordi han søger.
III
Desværre synes jeg han søger
uden for sig selv. I hvert
Fald lægger han ikke an paa
at skabe Stemning med runde
og klare Former; han har
endnu noget i sig af Natura-
lismens Forkærlighed for det
hæslige. Og saa i Grunden
hvad er det for Symboler og
Synteser, han gengiver? Det er
jo rent udvendigt. Nei, der er
ingen »Natur« i Manden… Der
er saa mange Ting der brænder
mig paa Tungen som jeg gad
tale med Dig om. Du er jo den Eneste
jeg gider snakke med. Jeg ved
i rent Produktivitet bar jeg
jo langtfra bragt det saa
vidt som Du har.
Desværre synes jeg han søger
uden for sig selv. I hvert
Fald lægger han ikke an paa
at skabe Stemning med runde
og klare Former; han har
endnu noget i sig af Natura-
lismens Forkærlighed for det
hæslige. Og saa i Grunden
hvad er det for Symboler og
Synteser, han gengiver? Det er
jo rent udvendigt. Nei, der er
ingen »Natur« i Manden… Der
er saa mange Ting der brænder
mig paa Tungen som jeg gad
tale med Dig om. Du er jo den Eneste
jeg gider snakke med. Jeg ved
i rent Produktivitet bar jeg
jo langtfra bragt det saa
vidt som Du har.
IV
Ich bin der af auf ewig
ewig Abhandengekommene,
som Nietzche siger. Man
jeg synes alligevel vi er som
to Ure der er bleven regulerede
i St. Cloud og som siden
da omtrent er gaaet i samme
Tempo … Jeg har endnu
ikke faaet opspurgt om
Maleren Rohde er arriveret.
Jeg tror han ordner det bedre
end jeg. Han har jo Navn og
er vistnok svært inde med
Kleist. Reklame skal
jeg nok faa gjort. Jeg
kender alle Journalist-Slaverne
og skal sagtens faa dem til
at støde i Trompet. Har Du
læst Helge Rodes Digtsamling?
Ich bin der af auf ewig
ewig Abhandengekommene,
som Nietzche siger. Man
jeg synes alligevel vi er som
to Ure der er bleven regulerede
i St. Cloud og som siden
da omtrent er gaaet i samme
Tempo … Jeg har endnu
ikke faaet opspurgt om
Maleren Rohde er arriveret.
Jeg tror han ordner det bedre
end jeg. Han har jo Navn og
er vistnok svært inde med
Kleist. Reklame skal
jeg nok faa gjort. Jeg
kender alle Journalist-Slaverne
og skal sagtens faa dem til
at støde i Trompet. Har Du
læst Helge Rodes Digtsamling?
IIV
V
Den er ikke saa værst endda!
Jeg har paa ny gjort Bekendtskab
med Heltinden fra Veksel-spillet.
Hun er gift. Hva Jeg sagde til
hende, at hvis jeg ikke allerede
havde tilegnet Digtsamlingen til
Dig saa kunde den jo i Grunden
være tilegnet hende. Nu taler
vi sammen som Venner, uden
Spor af Erotik. Ja vore Elskerinder
du! Dem at Det vil sige dem
der har bedraget os, dem skylder vi
alligevel mangen en dejlig Stem-
ning. Tænk Dig hvis de ikke havde
bedraget os, hvor det da havde været
fælt. Jeg spekulerer svært paa
aa udgive min ene Roman;
men helt omarbejdet. Bare en Ting er
V
Den er ikke saa værst endda!
Jeg har paa ny gjort Bekendtskab
med Heltinden fra Veksel-spillet.
Hun er gift. Hva Jeg sagde til
hende, at hvis jeg ikke allerede
havde tilegnet Digtsamlingen til
Dig saa kunde den jo i Grunden
være tilegnet hende. Nu taler
vi sammen som Venner, uden
Spor af Erotik. Ja vore Elskerinder
du! Dem at Det vil sige dem
der har bedraget os, dem skylder vi
alligevel mangen en dejlig Stem-
ning. Tænk Dig hvis de ikke havde
bedraget os, hvor det da havde været
fælt. Jeg spekulerer svært paa
aa udgive min ene Roman;
men helt omarbejdet. Bare en Ting er
VI
menneskelig, saa er det
ligegyldigt om det er Realisme
eller Syntetisme. Men hvor det
er vanskeligt ad bevidst
Vej, at naa det Standpunkt
man indtog ad ubevidst
Vej. Jeg tror aldrig jeg kommer
til at skrive noget saa naivt
menneskeligt som »Vekselspillet«
Naar jeg hører fra dig
saa synes jeg igen der er Men-
nesker i Verden og at deter verdt
at leve. Uh, alle disse
Kunstfyrene, som det hedder
paa norsk.
Din heng.
E. Goldstein
menneskelig, saa er det
ligegyldigt om det er Realisme
eller Syntetisme. Men hvor det
er vanskeligt ad bevidst
Vej, at naa det Standpunkt
man indtog ad ubevidst
Vej. Jeg tror aldrig jeg kommer
til at skrive noget saa naivt
menneskeligt som »Vekselspillet«
Naar jeg hører fra dig
saa synes jeg igen der er Men-
nesker i Verden og at deter verdt
at leve. Uh, alle disse
Kunstfyrene, som det hedder
paa norsk.
Din heng.
E. Goldstein
Omtalte personer og institusjoner:
Friedrich Nietzsche, Johan Rohde, , Helge Rode, Jens Willumsen
