Munchmuseet, MM N 524
MM N 524, Munchmuseet. Datert 1890. Blandet (notat, utkast).
Munchmuseet N 524, s. 1 Munchmuseet N 524, s. 2 Munchmuseet N 524, s. 3 Munchmuseet N 524, s. 4
Forklaring av tegn og farger i visningen
NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!
Munchs skrevne tekst
overstrøket tekst
Munchs skrevne tekst
Munchs skrevne tekst
tekst skrevet av andre enn EM selv
store strykninger gjort med strek, kryss el.l.
fet tekst er trykt tekst
{overskrevet tekst}
\tilføyd tekst i linjen/
tilføyd tekst over linjen
tilføyd tekst under linjen
lakune/uleselig tekst merkes med ...
‹uklar/vanskelig leselig tekst›
endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god
Maler Edvard Munch
anmoder om at
Til
Det Kongelige Norske
Departement for Kirke og
Undervisningsvæsenet
Undertegnede der i Vinter
har arbeidet på Bonnat’s
Atelier i Paris tillader sig
herved ærbødigst om også
i År at komme i Betragt-
ning ved {u}Uddelingen af
Statens Stipendier for Kunst-
nere
|
{ … }Vidste {jeg}han bare den eneste … den eneste bitterste grund til at leve – den bitterste grund – Her går de op omkring alle fornøiete – hver i sin forventning – med noen viktige – … – og alt skulde taes da taes fra dem – fra deres ‹forventning› – fra deres hustru fra deres børn – – da når de … ‹dø› skulle den komme – – Da skulde døden ‹er› så rolig og kold Kom me mig – og al strævet – al ‹smilen› – intet hadde man igen – i et kvalmt – sygeværelse – skulde ens kræfter forsvinde – m man ska sier til sig selv om en dag om en time er du kold blå – hænderne – disse som Du nu trykker på – blir stive – iskold – dit jordskal rådner – stinker – … så man må holde sig for næsen ved din side – å så ensomt bringes ned i ‹kirkeorden› og ingen er me dig dernede – i jorden Du ligger alene og griner han tog sig på panden sveden randt af hans koldt – han følte sine klamme f … fugtie kolde fødder – Hva holler disse mennesker op{ … }pe troen |
på bibelen – Ja men { … }han tror ikke … han heller – men { … }hvor ‹ivrige› de går da – Å disse bohemer – hvor optat de er på kafeerne – hvor ivrig de discuterer – å de tror ikke – – Dræb dig sier I – hvis du vover – En selvmorder – bare oret – – det er osså de hjemmes skyld – du tør ikke – Det sted hvor du dræbte dig b{ … }lir – står der skræk af – man tror du spøger man skræmmer barn – Uf nei – Du får aldri mod – Om du døde pludseli – om huset stødte styrtet ned – Om da om noe{t}n dræbte – gid gid – Men du ville jo kunne nyde slv selv de de – det var jo intet – intet – du vilde jo ikke kunne føle glæde af at være død – Intet Intet – bare jeg kunde forstå det – Mon du blir gal – holler du længer på blir du det |
|
Hans bedstefar døde af blød hjerne a … blodet – moren tanten – søsteren – blodet og døden – Han var opp hos Krohg – Hambro og Michelsen Han vilde fortælle ham det Det er {Han}Jeg har været så syg så syg – Jeg kom { … }Da jeg kom til verden holdt jeg på at dø – og siden har mit hele liv været en sygehistorie – Jeg {D}Skulde jeg lægge sammen de dage jeg har tilbragt syg i sengen – vilde det være mange { … }år – – Jeg Engang har To gange hadde jeg blostyrtnin – bloe randt ud a munden det rullet i brystet – jeg holdt på at kvæles – Jeg trodde jeg skulde dø { –}i næste – næste – Det var en ræ{s}dsel – Jeg trodde Jeg skulde i næste øieblik bli lig – stivt og koldt – – jeg skulde vågne i helvete – for vidste havde ikke været Guds barn – {H}Jeg hadde ikke ‹had› rigtig ‹omgang› – Sa de{ … }res far de skulde dø Ja – det gjore han Det var rart |
De ved, de kjendte ham ikke – Han vilde ikke jeg … skulde fortabes – De ved ikke den kamp j som var mellem medlidenhe – Han måtte si det – for sjælens skyld – – Hvor den er mørk den religion – de skulde kjende min far – Sån han kjæmper med gud – hva han lider – {Jeg}Når jeg kommer hjem om aftenen – ser jeg ham ofte – siddende i sengen – med hænderne i veiret – – det er som han vrider dem – det gamle grå hoved {s}rystende – det er som { … }hele værelset er fyldt af angest – Vi fik ikke danse – ikke gå i h theatret – { … }Han kunde være som et barn { … }glad – det var egentli { … }hans natur – så blød som vox – men det v{ … }ar den religionen – |
Han burde prise sig lykkeli at ha sluppet
fra det så let – hadde han ikke så tilig lug{ … }tet
lunten – tænk om han var bundet enda fastere
– var gift – han vilde været aldeles ødelagt
– Han løftet hode – gik fortere – lykkelig kar
du ‹fins { … }dog› –
–
Det var tydeli opdragelsen hadde gjort ham til en
tosk – kujon – osså al sygdommen – religion hans far
pietismen – Hvor det var galt –
– Han måtte jo vite hun ikke kunde holle
u{ … }t me ham – hun den fine – forvænte
– han j hadde jo forstået det der i selskabet – hvor
‹sån› som hun konverserede me de andre herrerne
– ‹ha› { … }hvor ‹vitti› – hvor munter – hvor hun
måtte synes han var dum – det { … }hadde hadde
vist { … }det hele været en grille et lune –
– Han kunde jo ikke kunde jo ikke være ‹vittig›
munter – vidste hun bare hvordan han hadde ‹lidt› –
Hambro hadde sagt han var kjedelig – … { … }vidste de
bare alle sammen –
Ha Sygdommen hadde jo tat livskraften væk –
– og de{t}n mørke { … }religion – han ‹inde› i alle kr{ … }oger af
de mørke værelserne – i alle de de gamle … møbler
– rædselen for helvete i opvæxten –
Osså { … }samvitigheden disse fede præsterne og biskopperne på
væggen – de hadde levet – de
Munchmuseet MM N 524
Blandet (notat, utkast). . Alt. reg.nr.: T 2892-bl
Datering
Datert 1890.
Fysisk beskrivelse
På skrivepapir. Mål 269×430 mm (h×b)
Omtalte personer og institusjoner:
Léon Bonnat, Christian Krohg, Bernt Hambro, Johan Michelsen, Bernt Hambro, Det kongelige Kirke- og Undervisningsdepartement
Relaterte objekter
| Objektet var opprinnelig stukket inn i: | MM T 2892 |
|---|---|
