Munchmuseet, MM N 524

    Maler Edvard Munch
anmoder om at
    Til
Det Kongelige Norske
Departement for Kirke og
Undervisningsvæsenet
    Undertegnede der i Vinter
har arbeidet på Bonnat’s
Atelier i Paris tillader sig
herved ærbødigst om også
i År at komme i Betragt-
ning ved {u}Uddelingen af
Statens Stipendier for Kunst-
nere 

 

{ … }Vidste {jeg}han bare den eneste  …  den eneste bitterste grund til at leve – den bitterste grund – Her går de op omkring alle fornøiete – hver i sin forventning – med noen viktige –  …  – og alt skulde taes da taes fra dem – fra deres ‹forventning› – fra deres hustru fra deres børn – – da når de  …  ‹dø› skulle den komme – – Da skulde døden ‹er› så rolig og kold    Kom me mig – og al strævet – al ‹smilen› – intet hadde man igen – i et kvalmt – sygeværelse – skulde ens kræfter forsvinde – m man ska sier til sig selv om en dag om en time er du kold blå – hænderne – disse som Du nu trykker på – blir stive – iskold – dit jordskal rådner – stinker –  … så man må holde sig for næsen ved din side – å så ensomt bringes ned i ‹kirkeorden› og ingen er me dig dernede – i jorden Du ligger alene og griner han tog sig på panden sveden randt af hans koldt – han følte sine klamme f …  fugtie kolde fødder – Hva holler disse mennesker op{ … }pe troen

på bibelen –     Ja men { … }han tror ikke  …  han heller – men { … }hvor ‹ivrige› de går da –     Å disse bohemer – hvor optat de er på kafeerne – hvor ivrig de discuterer – å de tror ikke –     – Dræb dig sier I – hvis du vover –     En selvmorder – bare oret – – det er osså de hjemmes skyld – du tør ikke –     Det sted hvor du dræbte dig b{ … }lir – står der skræk af – man tror du spøger man skræmmer barn     – Uf nei –     Du får aldri mod – Om du døde pludseli – om huset stødte styrtet ned – Om da om noe{t}n dræbte – gid gid –     Men du ville jo kunne nyde slv selv de de – det var jo intet – intet – du vilde jo ikke kunne føle glæde af at være død –     Intet Intet – bare jeg kunde forstå det –     Mon du blir gal – holler du længer på blir du det

 

Hans bedstefar døde af blød hjerne a  …  blodet – moren tanten – søsteren – blodet og døden     – Han var opp hos Krohg – Hambro og Michelsen Han vilde fortælle ham det Det er     {Han}Jeg har været så syg så syg – Jeg kom { … }Da jeg kom til verden holdt jeg på at dø – og siden har mit hele liv været en sygehistorie – Jeg {D}Skulde jeg lægge sammen de dage jeg har tilbragt syg i sengen – vilde det være mange { … }år – – Jeg Engang har To gange hadde jeg blostyrtnin – bloe randt ud a munden det rullet i brystet – jeg holdt på at kvæles –     Jeg trodde jeg skulde dø { –}i næste – næste – Det var en ræ{s}dsel – Jeg trodde Jeg skulde i næste øieblik bli lig – stivt og koldt – – jeg skulde vågne i helvete – for vidste havde ikke været Guds barn –     {H}Jeg hadde ikke ‹had› rigtig ‹omgang› –     Sa de{ … }res far de skulde dø     Ja – det gjore han Det var rart

De ved, de kjendte ham ikke –     Han vilde ikke jeg  …  skulde fortabes – De ved ikke den kamp j som var mellem medlidenhe – Han måtte si det – for sjælens skyld – – Hvor den er mørk den religion – de skulde kjende min far –     Sån han kjæmper med gud – hva han lider –     {Jeg}Når jeg kommer hjem om aftenen – ser jeg ham ofte – siddende i sengen – med hænderne i veiret – – det er som han vrider dem – det gamle grå hoved {s}rystende – det er som { … }hele værelset er fyldt af angest –     Vi fik ikke danse – ikke gå i h theatret – { … }Han kunde være som et barn { … }glad – det var egentli { … }hans natur – så blød som vox – men det v{ … }ar den religionen –

 

    Han burde prise sig lykkeli at ha sluppet
fra det så let – hadde han ikke så tilig lug{ … }tet
lunten – tænk om han var bundet enda fastere
– var gift – han vilde været aldeles ødelagt
    – Han løftet hode – gik fortere – lykkelig kar
du ‹fins { … }dog› –

    –
    Det var tydeli opdragelsen hadde gjort ham til en
tosk – kujon – osså al sygdommen – religion hans far
pietismen –    Hvor det var galt –

    – Han måtte jo vite hun ikke kunde holle
u{ … }t me ham – hun den fine – forvænte
– han j hadde jo forstået det der i selskabet – hvor
‹sån› som hun konverserede me de andre herrerne
– ‹ha› { … }hvor ‹vitti› – hvor munter – hvor hun
måtte synes han var dum – det { … }hadde hadde
vist { … }det hele været en grille et lune –
    – Han kunde jo ikke kunde jo ikke være ‹vittig›
munter – vidste hun bare hvordan han hadde ‹lidt› –
Hambro hadde sagt han var kjedelig –  …  { … }vidste de
bare alle sammen –
    Ha Sygdommen hadde jo tat livskraften væk –
– og de{t}n mørke { … }religion – han ‹inde› i alle kr{ … }oger af
de mørke værelserne – i alle de de gamle  …  møbler
– rædselen for helvete i opvæxten –
    Osså { … }samvitigheden disse fede præsterne og biskopperne på
væggen – de hadde levet – de