Munchmuseet, MM K 4561
MM K 4561, Munchmuseet. Datert 13.04.1912. Brev fra Karen Bjølstad.
Forklaring av tegn og farger i visningen
NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!
Munchs skrevne tekst
overstrøket tekst
Munchs skrevne tekst
Munchs skrevne tekst
tekst skrevet av andre enn EM selv
store strykninger gjort med strek, kryss el.l.
fet tekst er trykt tekst
{overskrevet tekst}
\tilføyd tekst i linjen/
tilføyd tekst over linjen
tilføyd tekst under linjen
lakune/uleselig tekst merkes med ...
‹uklar/vanskelig leselig tekst›
endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god
Nordstrand 13de April 1912.
Kjære Edvard!
Tak for dit kjære siste
Brev og for al din Om
sorg for os – – Laura
skriver vel selv, men
jeg \vil/ alligevel si Dig, at
hun er svert taknemmelig
og stolt over, at Du be-
taler saa mange Penge for
hende; \hun/ holder stærk Kon-
trol med, hvad hun faaer
for dem. – Hun tror selv
at alle Forbedringer i
Asylet, skriver sig fra hende,
og man lader hende være
i den Tro. Saaledes, at der
er kommen en Læge til, som
gjør Runde 2 Ganger om Dagen.
Laura sier han er saa flink,
han er hyggelig med hende,
og taer sig stærkt af
Pasientene i det Hele sier
hun. –
Tænk, at Du er kommen saa
ovenpaa, det er som et
Eventyr, men det har jo
ogsaa været en svære Kamp
Nu er det jo en Seiersgang.
Det er saa godt at vide
at Du nu taer Dig Hvile
i Kragerø; – men frygte
lig koldt har Du havt
det i disse Dage, fuld
Vinter, Sneen dækker over
Spirer og de smaa Blomster
som allerede var kommen
Blaaveis og de gule Grøfteblom
Al den Splidagtighed ved
Universitetet afdækker sine
Folk, – Rektor maa vel
gaa af, Professor Hagbart Strøm
fik da sagt ham sit
Alvorsord før sin Død. –
Du har vel læst hans
Indlæg i Morgenbladet, hvor
han raader ham til at kjæmpe
med blanke Vaaben.
Du fik hilse paa Andrea
i Bergen, det maatte
jo være underlig at see
saadan Lighed, – n\N/u som
voxen, for det er hun jo
næsten, træder vel denne
ogsaa mere frem, vi synes
hun som liten ogsaa mindet
stærkt om Sofie og Andreas.
Du kommer til at
Köln, det blir vel hyggeligt
at komme sammen med tyd-
ske igjen; nu har jeg læst
i Morgenbladet om Arangementet
det er jo storartet dette. –
Jeg har Brever fra din første
store Udstilling i Berlin, Du
vil vist morre Dig ved at
læse dem \igjen/, Maleren Normanns Indbyde
se\Opfordring/ ogsaa. – men disse
gamle Breve viser, hvad Du
har havt at kjæmpe med, –
– og det er ubegribeligt,
hvorledes Du har holdt ud,
under Sygdom og likefrem Nød.
Nu faar jeg nok slutte
med mange Hilsener
fra Inger, Din hengivne
Karen Bjølstad
Og si Dig endnu en Gang
tak for alt. –
KB.
