Munchmuseet, MM N 591

    { … }De unge kunstnerne sto i klynger udenfor
 …  Grand – { … }Det var begyndte at tusmørke –
i enkelte butikker var lamperne tændte –
 … Gaden var tyk af folk thi folk alle
var nu kommet tilbage til byen –
    Hva ska du ha på udstillingen Nan
Strøm –
    Et Jeg sender ind noen landskaber –
    Å du { … }Ha Vet ikke har ikke få{e}t no
færi –
     …  Hva fanen har du gjort i sommer da –
– Brandt  vidste ikke hva han skulde { … }sig
Det ærgret ham han ikke hadde
noe i år – da mens hans kammerater
sendte in så meget –
    Så gled en dame forbi ham – han
{m}følte henne lissom passere forbi  …  stryge
ved siden af ham –
    Han vendte sig – han følte hennes
blik gjennem det sorte slør –
    Strøm sto og smilte – skubbet ham ‹på›
arm med albuen – Hun er fanen så deili –
‹Se  …  er du som er der nu –›
    Men Brandt  hørte intet –
Han gik efter hende –

 

    La os gå hurti her sa hun – jeg
kjenner så mange –
    Ned gik de kirkebakken – hurti – ‹in i›
Vi går ned ved jernbanen – der er ingen
– Han Han gik der lykkeli ved disse or
‹so› de hadde no mellem – hun og han som
ingen bare skulde være mellem dem –
Fort De svingte ved jernbanen – gik jernbanestrædet
– til broen – Hun viste veien han
fulgte – De tok til høire – under jernbanebroerne
    Her gik de frem og tilbage langs
elven – så ned hver gang de kom til en
gasblus – og { … }tog { … }armene til sig –
    I mørket s{n}tanset de – de så ind i hinandens
øine og så k{ … }ysset de hinanden atter og
atter – De skulde No Af og til så de sig
om når noen kom    men det var bare arbeidere –
    Rad i rad gik de – ensformige og alvorlige –
det lyste i mørket af deres hvide arbeiderdragter
– når de var ved en gaslygt – kastet
de lange svarte skygger der
    Noen så bort på dem som de
to som stod der – men så strax ned igen –
    Så gik de ‹s› Et lokom jernbanetog bruste
over broen – det drønet i jernstolperne. Det Lygten
Det flammet i det svære ildøie i lokomotivet
    De gik op bro den lille trappen op broen – gik ned på
På den anen side elven – her var det aldeles mørt –
    Er De gla i mig – de hadde kysset hinanden varmt

 

Du får nok kjøpe mig
    Jeg får nok få mig en ny vårfrak
sa Brandt  idet {a}han kom in a døren –
den er så falmet min gamle –
    Ja la mig bli me dig sa tanten
vi går til Sem han er så billig –
    For tyve kroner fik tanten en grå
vårfrak – den er stærk varm sa hun –
Men Brandt  var ikke rigti fornøiet –
    Eren ikke lidt for stor – han så sig i speile
Han tænkte på fru Heiberg  –
Nei da du er så pen –
Ved middagstider spen drev han opover
gjennem { … }gaden – det var  …  fuldt af
folk –
    Han så sig i spe i vinduerne –
Den var vist rar vårfrakken –
    Neimen jøsse navn –
    Han holdt sig
    Brandt  hadde set – langt dernede på det
andre fortoug kom hun – hun i midten og fru Lund  og
frøk fr Moen  på hver side –
    – Han {g}Det var godt hun var
langt fra ham – { … }Så så hun ikke vårfrakken
    – Hvor pen hun var – så h ud som
en dronning der hun gik – det var lissom

 

få ind i hode sit at de hørte hun holdt a
ham at at han virkeli hadde kys{t}set henne –
at hun  …  tænkte på ham ^nu – at hun vidste
de skulde træffe hinanden – Han Der så
hun sig om – som søgte hun nogen – han
gik endnu mere in blandt i klyngen –
    Hun ledte me øinene – der kjendte hun
ham smilte hun – det var til ham – til
ham – Og de andre ser osså til ham –
De nikker – og han hadde endnu ikke tat hatten a
    Hatten Han tok til hatten – tog
den så pent a som han kunde og ‹dybt›
– Hvor underli varm han ble om hjertet –
– han Sån h …  hvor det sydet ini ham af a glæde
    { … }Og hjemover gik han hurti    han vilde ikke
snakke  …  me noen – han tænkte på smilet
og nikket hennes –
    Men Krag stanset ham –  …  Den er
for svær stor den frakken deres sa han –
    Jaså syns de – han var blit rød –
Brandt  har fåt fruentimmer nu sa han
til Didriksen – jeg sere’ på øinene der er
kommet glød en liden glød der ini
–
    Men da han kom hjem slængte han
væk vårfrakken – { … } jeg den er altfor stor –
Så fik skrædderen den igen – han tok den
in i ryggen – og tok a på ærmerne så
ble den bedre – men rar varen – syns Brandt  –