Forklaring av tegn og farger i visningen
NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!
Munchs skrevne tekst
overstrøket tekst
Munchs skrevne tekst
Munchs skrevne tekst
tekst skrevet av andre enn EM selv
store strykninger gjort med strek, kryss el.l.
fet tekst er trykt tekst
{overskrevet tekst}
\tilføyd tekst i linjen/
tilføyd tekst over linjen
tilføyd tekst under linjen
lakune/uleselig tekst merkes med ...
‹uklar/vanskelig leselig tekst›
endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god
No-MM_T2759-00-R
No-MM_T2759-00-Ri
Richard S …
Munchmuseet T 2759 bl. 1r
PAL PAM
sidste Maalti
Garondisternes sidste Maaltid
Gunnar H reiser
væk … i de næste
Dage – da det var
Revolution
Munchmuseet T 2759 bl. 3r
Munchmuseet T 2759 bl. 4r
Huset P A Larsen har som
andre store Aristokratiske Familier
I Florentinertiden – der også var
bekjent for sine Verk store
{ … }Interesse { … }for Kunst –
{ … }ha{ … }vt Ra{ … }ad til at betale
B{ … }ødler til { … }Udførelse af r
Rakkertjenester –
Huset P A Larsen får vil
selvfølgelig give sine
Afgaaende Rakkere { … }livs-
varig Pension – Således
blir en af Rakkerne S B
forhåbentlig pensi{ … }oneret
Munchmuseet T 2759 bl. 4v
Denne slue frække falde-
færdig Kreds har faktisk
kunne tyrannisere Kristiania
i 20 Aar –
med Ryggen mod
hinanden
Munchmuseet T 2759 bl. 5r
Jeg tror jeg har gjort Norge
en Tjeneste ved at sætte
en Kile i denne Kamarilla
bestående af en Klik af fork{ … }omne
Literater – fordrukne Rigmands-
børn – Forhorede Kvinner
folk af mere eller mindre
god Familie – Forkomne Mænd
der har brugt sin Juslærdom
til snedig og straffrit at bedrage
hvor de kunde – Rike og fattige
– Fa{ … }ttige Kunstnere og Studenter
– Tjenestepiker og { … }Opvartere Alle
stod de snidige / fordrukne og Falde-
f‹ærdi›ge – altid støttende hinanden
rede til nårsomhelst at { … }kaste
sig over et forbigå{ … }ende Offer –
Munchmuseet T 2759 bl. 6r
{D … } Forfærdelig { … }3 År var forbi
Nyt Liv nyt Hat
– Hans store færdige Fris
hang på Berlinerudstillingen
Der hang alle Billederne – {på}i
den store Forhal til Secessionen.
Manden og Kvinden trækkes til
hinanden – Kjærlighedens underjordiske
Kabel ledet sin Strøm ind i
Deres Nerver –
Ledningerne bandt Deres Hjerter
Sammen –
Mine Ord { … }dertil –
{Et}Etter 3 Års Sygdom
begyndte han atter at
Leve –
Dernede i Ber
hængte
nu hans … …
Munchmuseet T 2759 bl. 7r
Der var Kys Wampyr –
– Der var Jalousi –
I midten det store Billede
jeg malte hin Sommer – jeg
dansende med min { … }‹sanne› første
Kjærlighed – det var Erindringen
om hende –
Ind kommer den smilende lyslokkede
Kvinde, der vil tage Kjærlighedens
Blomst – men den lar sig ikke
tage –
Og på den annen Side ser
hun sortklædt i {s}Sorg ‹på› det
dansende Par – udkastet –
som jeg blev udkaste – af ‹hendes› Dans
Munchmuseet T 2759 bl. 8r
og bag stormer den rasende Hob
i vilde Favntag –
så Skrig – … – … –
Det ender i Dødsbillede den
evige Bagbund på Livets Dans –
Jeg reiste Hjem til min
Have – n{u}yt Håb var
vakt i mig – nye Kræfter –
– Så jeg da om i den lille
Haven – og så på det spirende
Grønt – så på mine Blomster
– mine Fugle – mine Dyr og
Munchmuseet T 2759 bl. 9r
min Himmel.
Jeg havde omtrent vænnet
mig til ikke mer at tænke
på Fr L – det var nu ½ År siden
jeg forlod hende.
Jeg havde hørt at hun
havde levet stærkt i München
og at hun atter havde truffet
Gunnar H – { … }at hun det sidste
halve År havde vanket på
hans Værelse –
– Du kunde altså have spart
Dig den hele Elendighed sa han
til sig – Så let hun lar sig
trøste –
Munchmuseet T 2759 bl. 9v
Hans gamle Tante var den
Vinter bleven skræmt med de
forfærdeligste Breve –
Hun skulde begynde en
Kamp på Liv og Død –
Jeg var en Skurk en
Kæltring
Munchmuseet T 2759 bl. 10r
Badegjæster
Så fik han høre af en Ven
at hun i München havde
udspredt slemme Rygter om
mig – at jeg havde levet
på hende – levet … brugt { … }hennes
Penger og så forladt hende
som en Skurk –
{Han}Jeg fik høre at hun havde
skrevet Breve til min Familie
– og fortalt at jeg havde opført mig
som en Skurk – en foragtelig Skurk
som man kunde spytte i
Ansiktet –
Munchmuseet T 2759 bl. 10v
Hans tre År var ødelagt
– Han var kommen som
en omstreifende Sanger for
den rige Kvindes Dør –
Luk op Din Port havde han
sagt – Du er smuk – jeg er
træt og elskovssyg – Vil Du
skjænke mig af Dit Rige
Elskovsbord –
‹Sid› din Sanger havde den
rige Kvinde – Jeg gir Dig
af mit Elskovsbord – og så
spiste han af Hjerte – men
der var Gift i Maden – og
Han bænkedes til et Bord sammen
med Døden, Sygdommen og Giften
–
Munchmuseet T 2759 bl. 11r
For hende har Du altså
ødelagt 3 år af dit Liv –
– Han var sjelden udenfor
Haven –
So Sommeren kom – med de
stærke farver – Stærkt grønt
mod stærkt bl{ … }aat – stærkt
gult mod stærkt Rødt.
B{ … }yens lysfarvede Kvinder
kom og fyldte op –
Ba{ … }ckfischerne f … fyldte op
i Veien – og i det grønne
som rø store røde og hvide og
gule Blomster –
Fiskerne og Byens Folk …
{ … }trak sig mer tilb{g}age –
Munchmuseet T 2759 bl. 12r
Men blandt
Sommernatten la sig hvid
og gylden – lys og halvdunkel
over de brogede Farver –
og Menneskerne gik parvis
– Mænd og Kvinder og elskede –
Snart samledes de de lysfarvede
Byens Kvinder sig i store Grupper
– snakkede sammen og spøgte
– som en stor Blomsterb{ … }ouquet
– Mænderne stod i Gelæder mer
{ … }sortklædte { … }eller mørkklædte – og
så på dem som til Angreb –
– Parvis sad man ved
Stenen { … }på Stranden
Munchmuseet T 2759 bl. 13r
udefter lå { … }Fjorden i blåt
Slør og lange { … }Bølger drog
sig opover mod Stenen og brast
– Derute gled Gyldne Seilbaade
langsomt for en liden Bris – …
Baade med Mænd og Kvinder som
Blomster brogede Blomster i
lange Skaale – hørtes Musik
og Latter –
Over stod den gyldne Mån\e/
en – og speilede sig
– En gylden Søile stod i
Vandet og rokkede sig i Bølgerne
– men bag dette Liv
fra Storbyens Mennesker gik
Munchmuseet T 2759 bl. 14r
som en Strøm Side om Side
Befolkningens ‹Liv›
– Jeg havde længe levet
tilbagetrukkent i min Have
da den unge Maler C. kom ned –
– Du må ud sa han og
se på Folk Du er for stille.
– Her er meget – Leven –
– og så begyndte han at mer
at gå på { … }Byens Hoteller og
på Samlaget –
– Byen Aasgårdstrand havde
fået en ny Institution – en
Politibetjent –
Munchmuseet T 2759 bl. 15r
Poli
Den nye Mand var stolt at se
på i sin Uniform –
Han stod oftest på Pladsen
med venstre Hånd i Siden
– og lignet Napoleon den Tredie –
– M
Af og til så man ham
blodig om Øiet –
Jeg har havt et lidet Slag sier
han –
Det betød han havde været
beruset –
Forresten skrød han om sine
Heltegjerninger som Politimand
Munchmuseet T 2759 bl. 15v
Santhansnatten sad jeg og S
på Hotellets Veranda og
nippet til Pjolteren
I det v … hvide Drømmeslør
lå Byen med de enkle
hvide Huse – de hvide og denne
bleg violette Vand –
Kastanjerne stod med fulde
store Lys –
– Nei der går jammen
Ølkua sa C. – nu haren
gået rundt Hotellerne og nu
viln hit –
Munchmuseet T 2759 bl. 16r
Nu ern go og ‹rar› –
og der er Politipetjenten –
{er}han stiler og hit –
{ … }Slig var det me Ølkua
– han havde faret i
3 År på China – og lagt
sig op en pen Klat Penger –
– og så tænkte han derute
mangen Gang på hu
Severine her i Aasgaardstrand
– Han kunne nok ta
sig mangen Støit i Havnene
i B på Chineserhavet – og
Munchmuseet T 2759 bl. 16v
se lidt på Chineserinderne
osså – men hu Christine
sang han derute – Du Christine
Du er min Viv – ‹og› han
tænkte alti på henne –
Det skulde bli Stads når
han så kommer hjem – tænkte
han –
Han kom i Våres hjem
– og hans smukke Christine
har forandret sig i Skroget –
så han – O – Du Christine
hva er me Dig { … }slig Du ser
Munchmuseet T 2759 bl. 17r
ud i Riggen –
Så gik Ølkua fra Samlag
til Hotel V. og til Hotel
– og overalt drak han
– Han kom ful hjem og
– så gråt han jammerli –
O Du Christine – ‹hvem› Fan
– hvem har gjort det –
Og så gik han og spurte
overalt eftern – om noen
kjendtn – og så drak han
med dem alle – for der
var mange der havde været
med på det
Munchmuseet T 2759 bl. 17v
Og han mistænkte h … Politiet
– men – { … }det ble ikke greie
på noen Ting – ingen Beskje
var at få –
Så drak han op Pengene sine
så Guld og Sølv randt af
ham – og rødere og dummere
stirret han ut –
Munchmuseet T 2759 bl. 18r
Så gik da Politiet og Ølkua
frem og tilb{ … }age –
og så kom en Rad lysklædte
Backfischer leende forbi
–
Så tændtes Lys på
Høiderne – og – der
hørtes Trækspil –
Sommernatten la e{ … }t mildt
Dække over det hele –
Ga vist om hun kommer
Fr. L sa C. –
Munchmuseet T 2759 bl. 19r
– Hun har truet meget –
– Jeg har sån noe på
Følelsen sa Brandt
–
Jeg skvætter hvergang jeg ser
et Kvinnfolk – der er langt sa
Brandt
–Der udkom pludselig en
Avis ud i Byen Aasgaardsreien –
– Der havde dannet sig { … }blandt
Byens Befolkning e{ … }t literær
Aristokrati –
I Spidsen stod Politibetjenten
Munchmuseet T 2759 bl. 20r
og Kjø{ … }bmand S.
Politibetjent Pedersen sa man
havde et godt Øie til den
unge smuke Kjøbmandsdatter –
Hun var gan blottende Ung
og Pedersen var over 40 og havde
Kone og Barn –
Men Politibetjent Pedersen havde
nu den Uniformen – og stod
støt på Benene når han
ikke sjanglet – og han var en
slu Don Juan – Desuden var
Sommeraftenerne så drømmende
og lumre – og Tangluft og Sjøluft
– Gran og blomstrende Hæg –
gjorde Sindet elskovsfuld –
Munchmuseet T 2759 bl. 21r
Aasgaardsreien udkom – i et
lidet firkantet Format –
– Der var Digte – og Politik
og Politibetjent Pedersens Heltegjerninger
–
Der var et Digt fra en Backfisch
– Når jeg ser ned i Havet
– da er det som jeg skuer i
Livets gåder – Livets dybe
Gaader – med den skjønne
Flade over –
O Du Mysterium – Du
H{ … }av Du Liv – uudgrundeligt –
–
Og Byfolkene lo og moret sig
Munchmuseet T 2759 bl. 22r
over Bladet og Indvånerne moret
sig alvorligt –
Om Morgenen {k}gig jeg mod
Skoven – først langs d … Veien med
de små fredelige Huse på
hver {s}Side – indi Haver med
blomstrende Kirsebær – og Blomster
og Grønt –
Der hilste jeg på ale de søde
Småunger – de{ … }res va Stemmer
var som en ung Drik i mit
syge Sind – Deres blå store Øine
– var en skjøn forladt Verden
jeg havde været i – Deres yndige
Munchmuseet T 2759 bl. 23r
vårlige ‹Gebæ› Bevægelser var en
Fryd for Øiet –
Og de Småpigerne – hvor de var
Kvinner og Smågutterne hvor de var Mænd –
– Småpigerne – sky skjælmske –
yndige og listige –
Gutterne – keitede – hovne – troskyldige
og modige – vraltede de om
lydende Naturloven –
– og så begyndte Skoven – den
unge Barneskov – grønt lysegrønne
Smågraner – som små kirkespir –
høiere og kraftigere til Skoven
stod som en svær høitidelig
Munchmuseet T 2759 bl. 24r
Kirke – {T}Stammer i Stammer
– Pillaer i Pillaer – og Fuglene
gav Musikken –
Og Tankerne gik til hine Dage
samme Forårsdage jeg havde
løbet om her med den lyseblå
Fru {–}T
og … Her hvor Naturen
blev til Høitid i Foråret
med hende – til Vanen og
Høsten kom – og farvede Naturen
til e{n}t blodi farvet Skrig –
og så atter og atter mine
Tanker tilbage til hende – … den sidste
der var blevet mit Livs sorte Engel
– { … }Tanker som rev mit Hjerte op
i Anger, Fortvilelse – Medlidenhed
Munchmuseet T 2759 bl. 25r
Smerte og Had –
Og mine Tanker steg og faldt
snart i Selvbebreidelser – snart
i fortvilet Had – Har jeg bragt
hende i Helvets Ild?
Og har jeg Skyld om end
det jo var en fælles Overenskomst –
– Og hvis hun mente det
alvorligt havde jeg ikke bedt
hende være noget taalmodig –
{t}Til Ro og Sundhed kom –
Og havde hun ikke { … }danset
på mit Sygeleie – kastet sig
i Armerne på Venner og Fiender
– bespyttet og forhånet mig
Munchmuseet T 2759 bl. 25v
Kristian Krohg
var tidligere en stout
Kar – noget lapset –
Nu var han en
slimet – blødhornet
Snegl – der bar en
Bordel på sin Ryg
I denne Bordel fandtes
‹Makroer› { … }og Koblere
og Koblersker
Munchmuseet T 2759 bl. 26r
Uden Medlidenhed seet mig
pines og plages for hennes Øine –
– Og var ikke mit Mål
det jeg troet at burde ofre alt
mit Arbeide min Kunst
– og var det ikke hennes Pligt
at ofre sig for sin Eldskedes
Kunst –
Jeg gik tilbage ‹til› Byen
og hilste på Bekjendte Fiskere
og Børn – Morten Dammen
Stuerne – Politibetjen Pedersen –
og der var osså Ølkua –
Ildrø Dryppende rø kommer
han til mig { … }ved Samlaget
Munchmuseet T 2759 bl. 27r
Her la os ta en Dram – Ja vel
sa jeg –
Skål sa – vi begge –
– Hør De sa han – { … }Kjender De
hu Severine – Nei sa jeg
Han så forskende på mig –
ængstelig – og spørgende –
Så med et Plir i Øinene –
Kjender De ikke Severine –
Nei sa jeg –
Ja Severine sa han – men sa
ikke mer –
Så gik han ud forat træffe
Pedersen – syngende o Kvinner
Falskhed i dem bor –
Munchmuseet T 2759 bl. 28r
Så tog jeg en Seiltur med den
tomsede Svensken – der af og
til lå her med sin Baad
– Ud i den Sølverhvide
Solstribe – den perlemorskinnede
Solland mod Havaabningen –
– Her følte jeg mig friskere
Sindet roligere – som sk seilet
jeg ind i Solrikets Land –
og Tomsingen sang med en
underlig lav melancholsk
Stemme –
Så reiste jeg til Amerika
forat sanke Guld til Dig
– og så stod jeg ‹da› på
Bry{ … }ggen med { … }og sa følgende Ord
Her er jeg med Guld til Dig
Du er mit Hjertets Guld
Munchmuseet T 2759 bl. 29r
{Vi}Jeg og Carsten dillet senere op på
Hotellene og jeg gik sent hjem
– ved Huset til Ølkua og Severine
høres Spektakel –
Jeg sier Dig Politi Pedersen – ta
Dig i vare –
Nå har jeg tændt Måne-
skinslampen – og jeg og Severine
sk{ … }ulde lissom ha det hyggeli
– og så er re Du – ta Dig
i Vare –
Men næste Dag står Politi
Pedersen står på Torvet med
Blodigt Øie –
Han havde havt Slag …
Munchmuseet T 2759 bl. 30r
Om Middagen fra hentet
man Posten – Man ventede
altid en halvtime foran det
lille hvidmalede Posthus med
Kastanjetræet over Indgangen –
Der hilstes alle – Byens Gjæster
– der så det { … }farverigt og glansfuldt
ud i det med de lysende –
Badegjæsternes strålende Farver –
– Der hilstes på Doctoren og Frue
– Kvinder og Damer og Herrer –
– Der fik man vide nyt –
Har De hørt det – Morten Dammen
er død – Gamle { … }pukkelryggede
Fiskeren – der så ud som en brun
Sten – Hva døde han af
Munchmuseet T 2759 bl. 31r
man vidste det ikke –
– En Kone fortalte – han havde
fåt vondt –
Han lå i tre Dage så
kunde han ikke ligge – men
sat sig på Hue i Sengen –
– Så sa han – jeg skjønner
ikke dettane jeg – så døden
– Så skvat ha{t}n op –
Fru D. død – hun havde
– Skudt i Tiflis af en Elsker.
– Fru D … som han havde
fulgt til Dampskibet dengang
han traf Fru L – Som han havde
næsten misundt med sine Børn og
Munchmuseet T 2759 bl. 32r
Han ligte sig best i Haven
hvor han uforstyrret kunde
være alene med sine Reflexioner –
Maler C – kom af og til Du må
ud – sa han – fuldt op af smukke
Kvinder – Du blir gammel slig –
– Carsten var en begavet Maler
– meget morsom – underholdende –
helst ondskabsfuld – Af og til gik
ud med ham og ranglet –
– Her gik han nu uforstyrret
mellem sine Træer –
– Var der dog ikke Nemesis –
var der dog ikke Gud –
– Det var jo ligegyldi hvad
Navn dette uforklarlige fik –
Munchmuseet T 2759 bl. 33r
Men hvad var da Overtrædelse
– Han elskede alt i denne
Have ubekymret – vildt – Bier
Træer Blomster – Og gik de dog
ikke efter Love – ?
– Gud er {e}Enheden –
Alt er et – urlyset – elektriciteten
– alt brændes –
Menneskene Dyrene Planterne –
– Træerne – de stråler ud som
Flammer af Jorden –
Selv i Stener er Ild –
Slår man på en Sten – giver
den Ild – den uløste Kraft
Alt er Liv – selv i { … }Stenens
Munchmuseet T 2759 bl. 34r
Hårde Masse –
Selv i Stene ligger Vilie –
– I Mennesket ligger Vilien
til Mennesket al{ … }lerede i
Embryoet – i Mandens Ønske og
Kvindens { … }Hengivelse –
– I Stenen ligger Villie til Form
Krystallisation
– Alt er i os – og vi er i alt –
– Det mindste deler sig i småt
det store sammler sig til en stor
Enhed –
Jorden er en Celle levende og
vi er Bakterier – på dens overflate –
– Gud er i os og {G}vi er i Gud –
Munchmuseet T 2759 bl. 34v
Billedet Kvinner i Haven
Munchmuseet T 2759 bl. 35r
M …
Vi synder mod Enheden når
vi synder mod Enhedens Lov –
– og er ikke i Bibelens
tusindårige Sandheder Erfaringer
opbevaret –
Og er ikke Kristus – Søn af
det ‹disse› Sandheder –
En Gnist af den { … }En heden –
– Og følger vi da ikke disse
Love – får vi da ikke Helvede
i os – \og har vi ikke en Gnist i os/
Han gik om i sin Blomstrene
Have og så på dette overdådige
svulmende Liv – og tænkte på
sit Indre en Ørken tørstende efter
Munchmuseet T 2759 bl. 36r
Hvile i Lovens Udfoldelse –
Loven at mangfoldiggjøre – sig –
{og}at give Frugt –
D … { … }Han sk …
Munchmuseet T 2759 bl. 37r
Han skvat op – deroppe ved
Huset stod en Kvinde – med
bøiet Hoved –
– Det var Fr D – men først
havde ha{ … }n troet det var
Fr l – Hun lignet hende på
Hovedbøiningen
– Og han vidste hun boede
sammen med Fr L –
Og han forstod det var i Anledning
hende
– Jeg ved hvorfor De kommer
sa han –
Kom ind og sæt –
Munchmuseet T 2759 bl. 38r
De sat sig ved Siden af hverandre –
– Jeg ved hvorfor De kommer
sa han –
– Ja sa hun – jeg kommer fra
hende – Kom til hende –
Jeg kan ikke – det må være
forbi – Det er umuligt –
– Hun elsker Dem så – sa
hun –
– Ja men når det hele er
umulig – Jeg har lidt for meget
det blir et Helvede som det
var – Jeg har været dødspint i
3 År – Og når man ikke elsker
– hvorfor skal man da gifte sig
Munchmuseet T 2759 bl. 39r
Hun tænker ikke længer på det
sa hun – hun forlanger så
lite blot at få være sammen
med Dem – se Dem –
– Men hvortil hvortil sa B
og vred sig i Kvaler –
Jeg har lidt formeget – det blir
bare igjen Helvede og ondt for
begge –
Se på mig her – ser De
nu er jeg ganske lykkelig så
vidt jeg kan – det var et
Helvede for begge { … }jeg kan ikke
begynne på dette igjen – og hun var
jeg må si det ond mod mig
Munchmuseet T 2759 bl. 39v
Munchmuseet T 2759 bl. 40r
Fr. D. – sad stille –
Uf jeg aner noget skrækkeli – så
går det galt –
– Jeg kan ikke mer sa B.
fast
– det er umuligt –
– Og Fr D. gik –
– Og Bran
gik atter i Tvil og
Ængstelse – Ingen Slut – H … Har
hun da ikke i ‹4› År moret sig
– levet med G H – og andre –
udbredt de forfærdeligste Rygter om
ham – og så nu igjen –
Munchmuseet T 2759 bl. 41r
{ … }Han tændte Ild op og sat ved
Arnen –
– Han satte sig ved Havstranden
– der flød de lange bløde Bølger
indover mod Stenen og brast en
efter en – De speilede Himmelens
hvide Skyer – den en blank
skinnende Overflade men
indunder Bø de smale Bølgestriber
såes grønne Stene – mørke
forunderlige Former – og Syn i
en ny Verden derunder –
Det var Backfischens Digt til
Havet – Livet med dets Gaader
– og ‹dets› speilklare Overflade –
Munchmuseet T 2759 bl. 42r
Således gik Dagene –
En Dag står Bødtker i Haven
– Mørkt uhyggeligt Ansikt – en
af de Bohemernes Kres – han
mest havde sluttet sig til –
–
– Jeg ved
Jeg ved Du kommer for
sagde jeg – la os sætte –
Med sin heftige gneldrende
Stemme begyndte han så –
Jeg sier Dig Du må tale
med hende – Hun går under
Munchmuseet T 2759 bl. 43r
I.
Munchmuseet T 2759 bl. 44r
Jeg traf en tidlig Vår
da alt elsket om mig jeg
så hun og vidste hun kjendte
Livet – hun var 30 År og rig
– Jeg gjorde lidt Kur til hende
som man gjør når Blodet
bruser – men jeg rørte hende
ikke – først en Dag tvinger
hun Forholdet frem i et overgivent
Champagnelag hun holder – og
hun kan jeg si tvang det frem –
– Jeg faldt meget syg sammen
lige strax efter – overanstrængt
jeg allerede var efter { … }et elendigt
og langt Kunstnerliv –
Munchmuseet T 2759 bl. 45r
{ … }En Nat i { … }stærk Feber kommer
hun op på mit Værelse med
drukne Malere – og danser –
Jeg blev meget syg –
Troet jeg hun elsket mig – egentlig
– Det var et Forhold bygget
på klar Beskjed – mellem voxne
Mennesker – Vil Du være med
på dette Forhold som Ven –
Elske – og gifte mig kan jeg
ikke – Kjærlighed for Liver er det
ikke –
Nei
Hun Jeg reiser ut – har fået
Penger ennelig – og vil arbeide for
Munchmuseet T 2759 bl. 46r
min Kunst –
Hun sætter sig fast i mit
Hotel –
Jeg er fremdeles syg –
blir ikke bedre –
Der begynner et Liv fuldt
af Elendighed Scener, Tårer –
Raseri – Medlidenhed –
– Til jeg sier la os være
fra hinanden – la mig samle
mig – og la os se –
Hun er i Armene på den
modbydelie fede G. H.
Nu – sk så kunne det
være færdi –
Jeg g begynner at komme mig
Munchmuseet T 2759 bl. 48r
så vidt – da er hun over mig
igjen Tårer – {C}Scener – Raseri –
Medlidenhed – Jeg reiser i
Fortvilelse og Søvnløshed på et
Sanatorium – Min Søvn er væk
– Hun reiser til Berlin –
– Så får jeg et Brev hvori
hun fortæller at hun er
Døden nær – opgivet af
Tæring –
I desperat Fortvilel{ … }se –
ikke vidende det hva jeg skulde
gjøre – reiser jeg til hende syg
jeg var – og lar hende betale
Reisen – Pengeløs den rike Kvinne
– Pengeløs og fattig jeg var
I Fortvilelse skrev jeg foreslog {E}Ægteskab
Munchmuseet T 2759 bl. 49r
Jeg træffer hende i Utlandet
frisk – og den samme – altså Løgn den Tæringen
Jeg anet Bedrag –
Vi reiste til Italien – forat se
hva jeg kunde gjøre – Jeg brød
sammen igjen – og flygtet til
et Nervesanatorium i Norge –
Menneskesky, søvnløs – { … }indtil jeg
lidt efter lidt efter 1½ Aar
langsomt har reist mig –
– Og Efterpå har hørt meget
om hende – Hun har levet
vildt overalt – på det gemeneste
bagtalt mig til mine Venner
– sogar sagt jeg har brugt hennes
Penger
Munchmuseet T 2759 bl. 50r
Hun har ophidset en Rumænier
til at snigmyrde mig –
– Min stakkels gamle Tante –
og min søster har hun i Årevis
forbitret Livet –
Jeg vil elsker henne ikke –
og vil ikke komme til det –
Er hun som Du sier fuldt
forandret – skal jeg atter forsøge
at hjælpe hende –
Men nu skal alt være klart
engang –
Alt hva jeg har fortalt Dig
Munchmuseet T 2759 bl. 51r
Fortæler Du henne – Hun skal
Intet h nytter hvis ikke
dette er på det rene –
Skal jeg hjælpe henne – så
må hun ennelig ta hva jeg
kan give henne – og hun må
være under min Vilie –
– Lover Du dette – så skal jeg
forsøg –
Jeg lover det
Godt. Da skal jeg forsøge engang til
–
Munchmuseet T 2759 bl. 53r
Jeg og hun vi er ikke
født under samme Vilkår –
jeg i fattigt { … }Hjem – og Sygdom
i Arv – S …
Hun yngste forkjælede Datter
i et rigt Hjem –
Sundt opdraget – Sund og frisk
– alt fik hun –
To af Menneskenes f{ … }rygteligste
Fiender fik jeg i Arv – Arven
til Tæring og til Sindssygdom –
Sygdom og Galskab og Død stod
var de sorte Engler der stod
ved min Vugge
Munchmuseet T 2759 bl. 54r
En tidlig død Mor – gav mig
Tæringsspiren – en overnervøs – Far
… pietisk
… religiøs til Galskab –
af gammel Æt – … gav mig
Galskabens Spirer –
– Fra Fødselen – stod de Angstens
– Sorgens – Dødens Ængler ved
min Side fulgte mig ude når
jeg legte – fulgte mig Vårens
Sol – i Sommerens Pr{ … }agt –
– De stod ved min Side om Aftenen
når jeg lukkede mine Øine –
og truet mig med Død Helvete og
evig {s}Straf –
Og da hændte det ofte ‹mine›
Øine jeg vaktes op om Natten – og
Munchmuseet T 2759 bl. 55r
stirrede i vild Rædsel ud i Rummet
Er jeg i Helvete –
Sygdommen fulgte mig hele
Barn og Ungdommen igjennem –
– Tæringsbacillens satte sin blodrøde Fane
sat seierrigt på det hvide Lomme–
tørklæde – Og mine Kjæreste døde
En efter En –
En Julenat ligger jeg 1{2}3 År
Gammel – og Blodet siler ud
af min Mund – Feberen rulled
raset i mine Årer – Angsten
S skreg ind i mig
S … Nu nu i næste Øieblik
skal Du altså stå for Dommeren – og
Du skal dømmes evindelig –
Munchmuseet T 2759 bl. 56r
Han blev reddet – men Ungdommen
var markstukket – og Tvil – Angst
og Sygdom – fulgte ham
– Så stod han næsten alene i
Livet – med knækket Livsmod
– Han fandt havde vænnet sig
til ikke den Tanke ikke at
gifte sig. Heller ikke havde
han Ret – skulde han sætte
– et Sygt Hjem i Verden –
Skulde atter hans Ungdomsl{ … }iv
gjentages?
– Som Maler – end mindre – Kunsten
– Det blev det eneste Mål –
– Så mente han – han kunde
finde en Kvinde – der kunde
Munchmuseet T 2759 bl. 57r
blive noget for ham – udenfor Ægteskabet.
– Bohemtiden kom med dens
frie Kjærlighed – Gud – { … }og alt omstyrtedes
– alle rasende i en vild vanvittig
Livets Dans – en blo rø Sol stod
på Himlen – Korset var tomt –
– Men jeg kunde ikke frigjøre mig
fra Livsangsten – og Gud den evige
Livs Tanke –
– Så kom en erfaren Verdens Kvinde
og der fik jeg Ilddåben – dens …
… Jeg fik her føle den hele
Kjærlighedens Ulykke at føle Bødtker
– og jeg var i flere År omtrent
gal – da stak Galska Sindssygdommens
Rædselsansikt – sit forvridne Hoved op
Munchmuseet T 2759 bl. 58r
{ … }Du kjender mit Billede Skrig –
Jeg var spændt – til det yderste –
Naturen skreg i Blod – mi{ … }n Streng
holdt på at briste – så hjalp mig
en blond kvinde med et Vårsmil –
– Du kjender mine Billeder og
ved jeg har følt alt – –
– Efter det gav jeg Håpet op
om at kunne elske –
Så træffer jeg da denne Kvinde
– rig forkjælet – sund – ansvarsløs –
– Jeg tror at kjende hende –
Fra ganske lide{t}n løbet om
i Homansbyens Baggårde – intrigeret –
– ondskabsfuldt rødhåret liden Tingest –
Munchmuseet T 2759 bl. 59r
Altid ærtende Gutterne mod hverandre
– drat sine Venninder i Håret –
– Altid havt fuldt op a Leger
– som hun rev i tu –
Skrigende når hun ikke fik
en Dukke – ødelæggende Dukken når
hun har fået den –
– Så fik hun Penger fra hun
var 15 År – reiste ut og så har
hun fortsat dette Baggårdsliv –
Intrigeret – løiet – Stortudet når
hun ikke fik den store Dukke
Manden – Ødelæggende den når
hun besad –
– Jeg tror vis jeg havde elsket
hende vilde hun selv kastet mig væk
Munchmuseet T 2759 bl. 60r
Således har { … }er det Indtryk af jeg
har fået af hende – i disse tre År –
– Og hun giver bort let – Bødtker
Rigfolks Gaver er {T}dobbelt
Tyveri – først er Pengene stjålne så
stjæler en Menneskernes Hjerter –
– Hun gav overalt Penger til
i store Summer i Berlin ‹i› München
– { … }og her væk – Hun havde en
Stab af Venner – m … { … }der var
færdig til at hjælpe hende –
– Det ‹{var}›blev mine Bødler
– Hennes Ansikt fortæller jo
alt – der er
{ … }Du kjender mit Billede – Ma …
{ … }tre Kvinder –
… Lyslokkede Vårkvinde – Horen – og Sorgen
Munchmuseet T 2759 bl. 61r
Hendes Smil – der skulde fra Vårens
lokkende Smil skulde blive Moders‹m›ilets
lykkes Smil –
Et Maitressens – Grimacesmil –
– Maskens blodige Lykkesmil –
– Skuespillerinden på Livets Theater –
– og Sorgens eller Nattens Ansikt er
blevet Medusahovedets Skrrækkbillede –
– Jeg havde Skræk for dette
Ansikt fra første Stund –
– { … }Men Medlidenheden forstod
ved Gråd og Bebreidelser at holde
mig fast
– Jeg følte det som min Pligt at
lade mig torturere af hende
– indtil Krisen var over –
– Jeg vilde hjælpe hende over de
Munchmuseet T 2759 bl. 62r
frygtelige Fiender Ga Kjærlighedens
Sindsygdom – den hun havde til mig
– og Tæringen – som truet hende
– Jeg blev Syg – og Galskaben
sk s reiste atter sit Hoved i
mig – Hun var helbredet ialfald
for Sygdommen – og jeg må jo tro
at Tiden hjælper hende over dette
annet –
Bødtker – jeg sprængtes til det
yderste – Buen tåler ikke mer
Spænding hører Du det – Du
har Ansvaret
– Altså nu ved Du Betingelserne
Jeg syntes ikke jeg har Lov at gifte mig
Du har givet Dit Æresord på at alt
dette forklares og at hun ved Betingelserne –
Munchmuseet T 2759 bl. 63r
Sen Sommer var det – og Træerne stod
i Frugt – Jeg havde givet Løfte om
at komme og tale med hende
– … Som et truende Spøgelse stod
det for mig d –
og han ventet og ventet forat
kunne forberede sig –
Det var jo nu Liv og Død
Enten eller – Enten er hun
et nyt Menneske – eller det er
Døden –
–
Munchmuseet T 2759 bl. 83r
Kvindens Smil – er tre –
Forår Sommer Vinter –
Lokkende som Foråret – i sød Forventning
duftende – blygt og lokkende – yndi
forførende – som Vårens Fuglesang
og Skoven Markens Blomster –
– Sommerens fulde Smil – over
Frugtens Væxt – Moderens lykke Smil
Vinterens, Sorgens Dødens Smil
alvorligt og smerteligt som Dødens
Drik – Livets Fuldbyrdelse –
Karikaturen er Maitr{ … }essens –
Den evige Smilen – M det
evigt lokkende Smil – Forførelsens
Smil og Seirens Smil – Seiren over
Manden – Der osså ligner Jødens
Smil – et coups Lyk udførelse –
– og Moderen stolte fra
det blodige Smil –
Munchmuseet T 2759 bl. 84r
Så blev Moderens stolte, lykkesmil
‹spildene› væk –
Men Vinterens, Sorgens, Smil
Alvorets Smil – blev Medusa
hovedets frygtelige Skjæbnesmil –
Ulykkens, Sorgens Grusomhedens
hæs skrækkelige Grimace –
Munchmuseet T 2759 bl. 85v
Pengernes Magt –
Hun har fra hun var 15 år
– siden hun som en uskikkelig
Homansbypige som Barn havde
ærtet – leget – intrigeret mellem
Byens Baggårde – Gutter og Piger som 15 Årig
fra siden hun fik sine Penge
forlod denne Trafik fra Barnetiden –
– Hun lærte tidlig at udnytte
Pengene til sine Intriger
Overhovedet havde hun det med
at give bort –
Intet er vel modbydeligere end
rigfolks Foræringer – Det er
Tyveri – Rigmanden er dobbelt
Munchmuseet T 2759 bl. 86r
Tyv – først har han ‹tjen› stjålet
Pengerne og så har han stjæler han
ved Foræringer Menneskenes Hjærter –
Hun uddelte stadig til Jul og Paaske
og andre Dage Foræringer – og Blomster
– og hun havde en Stab af Venner
kjøbt ved en Bagatel
– Hun troet sig altid
forurettet – Fordi hun havde
været vant til – at ‹bare› blot
havde at pege på en Ting forat
få den –
Hun alene havde ret til at
elske – eller kysse – Manden havde
der kysset var altid den for … –
– Når nogen kysset hende da
var han en Ting til hennes Brug
– hvis ikke var han en Skurk der
Munchmuseet T 2759 bl. 86v
blodigt skulde straffes –
Selv havde
De der elsket hende blev
hun snart kje a – de
der ikke elskede hende – havde
hun Ret til at ha ødelægge –
og hennes Penge la og … osså
hendes Legeme som hun gjern
beredvillig gav til Brug hvis
hennes Hævn kunne stilles –
gjorde gav hende altid Rede
færdige Bødler –
Og hun viste hun kunde
tillade sig alt – for, havde
hun gjort de værste Skandaler –
Munchmuseet T 2759 bl. 87r
– Havde hun en Englemine at
sætte { … }op – en bodfærdig Kvinnes
Mine – – og en af s{ … }in kolde
Hånd kunde uddele af sin
Pengepose –
Efter at have ødelagt en
Maler der ansåes for den
b{ … }edste i Landet – med sine
Frække Intriger – vidste hun
hva hun skulde gjøre –
hun giftet sig med et
middelmåadigt Talent – Kjøbte hist
og her nogle Billeder –
Så havde var hun intressant –
ved den «{s}Sørgelige H{ … }istorie» med de{ … }t
stakkels Geni – og h{ … }un bl{ … }ev { … }en
Hæderskronet { … }Martyrinde for Kunsten
– en gavmild Kunstens Beskytterinde
Munchmuseet T 2759 bl. 87v
Manden er den drømmeriske
Natur – I sine Drømme samler
han Kraft til at befrugte
Kvinden – der altid er agtpågivende
forat { … }kunne modtage Kvindens
Mandens Kraft –
Manden er Drømm‹eren› Barn
og Gud – { … }derfor den Modige
Kvinden er Jorden – den ængstelige
{ … }altid færdig til befrugtelse når
Manden vil – Ængstelig for at
Befrugtningen skal ske i rette
Tid – og ængstelig for at Frøet skal
voxe – Derfor Kvindens utallige
Løgne og Snigveie –
Munchmuseet T 2759 bl. 88r
Kar{ … }ikaturen af en Mand er
altså Drømmeren der sp{d}adserer
på Mønen af et Tag og falder
ned ved sit Navn Nævnelse
Karikaturen af en Kvinde er
Horen der altid ved Dag og Nat
passer på at overliste Manden
– og bringe ham til Fald
Derfor osså Kvinnen den
taalmodigste
Munchmuseet T 2759 bl. 90v
Munchmuseet T 2759 bl. 92v
| PAM | H. ‹Chr›
eller Dyden i Midten | |||
| CG. L{ … }R Em | ||||
| Fram, fram
Krigsmænd Korsmænd Lysets Mænd – { … }Brynjeklædte Mænd – | 1) Thore Hund
fra Hauklogaland 2) Horungernes Flok under GH | |||
| Slaget ved Stiklestad |
Munchmuseet T 2759 bl. 93r
|
Grosserernes Flok eller Kalvingernes Flok eller { … }Kvaliernes Flok De ubrændte Hexes Flok Fram Fram Hornemand! |
Norges eneste Lyrikers Flok eller den brusende Flok Champagne P.AL |
Munchmuseet T 2759 bl. 94v
Familie … B
Familien får give
Bødlerne Pension
som de tidligere ‹gav›
…
No-MM_T2759-98-Vi
No-MM_T2759-99-V
