Meisse Dørnberger
Meisse (eg. Charlotte) Dørnberger (1868–1913)
Norsk. Hadde en 'romanse' med Munch, våren og sommeren 1889. Søster av maleren Carl
Dørnberger. Gift med Jacob Hilditch, forfatteren av bl.a. "Trangviksposten".
Portrettert av Munch.
Relaterte personer
Brev og brevutkast fra Edvard Munch til Meisse Dørnberger
I det digitale arkivet finnes det 4 brev/brevutkast til denne mottakeren.
«Jeg var så gla da jeg fik dit brev, det var da rigtig godt at du gik til doctoren, så du fik vide at det ikke var alvorligt. {D}Nu blir du vel rigtig bra ligeså bra som jeg for jeg er nu så frisk som jeg noensinde har været. Og så kommer du ind til karnevalet hvis der bliver noget for det må du naturligvis. Du må komme»
«Jeg har været indom { … }Grand hver dag og spurt efter brev og så fik jeg da endelig igår og så satte jeg mig vel fornøiet og smilende i skjægget bort i en krog og læste. det.»
«Når du kommer kan vi jo træffes et sted f.ex ved stortorvet. Du må skrive mig til ved hvilket klokke- slet. Du kan si din mor at jeg bor på landet så blir hun roligere.»
«Tak skal du ha for kniven som er forfærdelig pen; jeg likte forresten ikke at du skulde kjøbe en så kostbar ting til mig. – Første dagen jeg fik den mistet jeg den f i vandet kan du tro men jeg fik»
Brev fra Meisse Dørnberger til Edvard Munch
I det digitale arkivet finnes det 17 brev fra denne avsenderen. – Hvis lenkene nedenfor er aktive, er brevene publisert.
«Det var svært morsomt at få brevet dit. Jeg var lidt ræd for, at du ikke skulde have havt godt af reisen. – Gid du nu bare kan holde dig fra uforsigtigheder, så du ikke blir syg igjen! –»
«Det var virkelig morsomt at høre, at du igjen sidder på Grand! Du er nok rent flink nu; men vær nu snil, vær forsigtig, så ikke du får tilfæl- der igjen. – Newfoundlænderen er skudt, så nu må jeg trøste mig med mynden. Den er jo for-»
«Se så, nu har da jeg også været på carneval. Så det er slig det! Det var forresten mor- somt. Palle var rent gal af al champagnen; ja, for du kan tro, der vankede meget af den, vi drak svært, synes jeg»
«Netop får jeg brev fra student Ras- musen. Han beder mig til studen- terballet den 3die April. Nu er jeg i styg knibe, hvad skal jeg gjøre? Siger jeg nei, så kan jeg heller ikke komme til xania, det går jo ikke; at være med ham på bal, det er jo mindre end tiltalende; for han er ‹jo› den ‹mindst›. – Dog synes jeg, jeg må sige ja bare for at komme til dig. – Moderen siger, jeg kan gjøre, som jeg vil. – Stakkers fyr, han får nok ingen taknem- melig dame i mig. – Dette var riktig kjedelig. Jeg tænker, jeg får la det skure og gå med. Skriv snart, kjære, så jeg får høre hvor- ledes du har det.»
«Mange tak for indbydel- sen! Desværre tror jeg, jeg ikke kan komme for det første. Jeg skal gjøre alt for at få overtalt moderen til at reise, (hun vil aldrig lade mig reise alene, siger hun), dog tror jeg næppe, det lader sig gjøre,»
«Det bedrøver mig i høi grad at høre, at du nu har været dårlig igjen. Slemme mand! Er det mening i at lægge ivei med arbeide så du rent ødelægger dig? Du kunde gjerne være lidt forsigtig, at jeg maser og beder dig derom, hjælper jo ingenting, endskjøndt jeg er»
«Mange tak for brevet dit. Jeg blev rent lei og ræd, troede der var noget rent galt på færde. Hvordan kan du finde på at komme med undskyldninger, du er da rar! Nu, men jeg var jo rasende u- takkelig den sidste aften, jeg efterlod mig vist ikke noget heldigt indtryk. Jeg var jo også»
«Forhåbentlig har du nu mod- taget bildet i god behold. – Det var rigtig leit, at jeg ikke vidste hvor udstillingen din var hen for så kunde jeg have sørget for at det kom lige did, nu måtte du have bryderi dermed. Jeg ser netop i avisen»
«Mange, mange tak for bre- vene dine! Jeg blev så in- derlig glad idag, jeg fik nem- lig begge to idag. – Gundersen var her efter at have fulgt Jæ- ger til Laurvig; han fortalte at du lå syg. Jeg var så»
«Hvor morsomt at få brev igjen! Jeg syntes, det var fælt at være så længe uden. Der kan du se, hvor rar jeg er. Tænk, at like dine breve! Raringen min! Da jeg så fik høre, hvor udmær- ket du ser ud o.s.v. blev jeg så glad, at mit gamle hjerte»
«Netop modtager jeg brevet dit. Det var jo riktig mor- somt, at du vil komme hid til mig, men jeg må nok be dig være så in- derlig snil og sød og ven-»
«Nu har moderen endelig sagt at hun vil reise onsdag. Hvis det er mig muligt at komme, skal jeg være på «KarlJohan» ved 2 tiden, mellem 2«3. –»
«Det gjør mig forfærdelig ondt, at jeg ikke kunde kom- me idag eller i morgen. Mo- deren er nemlig dårlig, hun blev svært klein igår aftes, er dog bedre idag, så jeg håber sikkert at kunne komme torsdag, desværre er det umuligt før. Jeg fik forresten brevet dit sent i eftermiddag ellers hav- de jeg telegraferet idag, nu er»
«Forhåbentlig har du ikke fået fru F. brev, så det er grunden til, at du ikke kom idag. Jeg skjæl- ver af frygt for, at du skulde være bleven syg – – – Eller – skulde du ikke have lyst at tale med din Meisse? – Jeg ønsker dig så frygtelig hid, at du må føle det, synes jeg; men du kommer ikke –. Det er allerede sent, men jeg får vove mig ned»
«Hvorledes blir det, kom- mer dere til at bo i Åsgård- strand i sommer? –»
«Din ide er for glimren- de, fru Pedersens møn- ster vil blive sendt øie- blikkelig. Denne gang skal vi tale alvor. – Nu ser jeg jo tydelig,»
«Antageligvis kommer jeg til at reise torsdag den 13. med damp- skibet. Kommer noget iveien, skal jeg skrive, når jeg kommer. Skal jeg skrive til Nordstrand eller «Grand». Du er vel i byen så jeg adresser til «Grand», der træf- fer det dig sikrest – Kommer du nedover en trip med S.»
Meisse Dørnberger er omtalt i følgende tekster
«
«
«
«
Venligste Hilsener fra mig og Deres Meisse
«
«
«
«