Edvard Munchs tekster
Listen inneholder de 14 tekstene, som finnes i museets register og som er datert til 1943, enten av Munch selv eller av museet. Ikke alle er tilgjengelige i det digitale arkivet.
«Tyskland Vinteren 92–93 93–{ … }94 Paris – 2 år itræk 95–97 Vinter på reiser i Europa { … }99–1901––1904–1905 Tyskland Vintrene 1902–1903–1904 med reiser og korte ophold i Paris Hele sommerhalvåret 1905 Tyskland 1905–1909 Kliniken Reiser { … }og korte ophold i Paris Kliniken i Kjøbenhavn 1908»
«Det er frygten for at få parceller på eiendommen eller at jordstyret skulle ville påta sig noget arbeide her der har bragt mig til at selv påta mig så meget arbeide her og git så svære summer hertil»
«Det var dengang Delius fik roden spiren til sin sygdom –»
«Jeg blev kjendt med Delius allerede i slutten af ottiårene – Han havde mange venner i { … }Norge og han var svært gla i lannet – Han kom op til fjeldene – jeg tror næsten hvert år –»
«Jeg medgiver at hvis Forholdene havde været anderledes – hvis jeg selv ikke i høi Grad trængte Opmuntring og Hjælp paa Grund af min svære Svækkelse – og {e}ikke havde haft så svære Arbeider under Haanden havde jeg jo vistnok med fundet en taget det hele lettere og personlig hurtigere faaet overbevist Eder om Eders Feilsyn – ved personligt at overbevise Eder om Eders Feilsyn»
«{ … }Den første ‹eier› Petersen lod sin granhæk som altid bruges sette på sin eiendom – circa 30 centimeter bag det oprindelige primitive skille der var pæler som med jerntråd imellem –»
«Roser ‹{ … }Zü› Aufträge meiner Schwagers Dr Carl Georg Heiss … Heisse (früher Museumsdirektor in Lübeck) H. M. Neumann Ingenieur Per Munch Juleglæde Nationalgalleriet Juleglæde Kultur og Folkeoplysnings- departement. R … . Fuglesang Juleglæde Kunstforeningen Stor Juleglæde med stor sløife»
«For 1943»
«Det var om aftenen den 8 November 18787 Storjohan var hos Johanne Sofie og gav hende absolutionen – Da talte hun så godt med ham. Han forundret seg over hendes klare svar – Hennes far og jeg våket hos henne om natten som synlig ble hennes sidste. «La mig få være god mod Dig papa» sa hun engang. Hun havde da ingen smerte og vilde ofte skifte leie men hun talte så rolig med os. Hennes far spurte om hun kunde ønske at leve længer sammen oss: «Ja pappa for det er så hyggeligt. Å hvor det svaret gjorde os godt for det er jo så meget at angre på – Da hennes far sa henne at n{ … }å skulde ære sitt egentlige»
«Uhrmager»
«Det var om aftenen den 8 November 187{8}7 Storjohan var hos Johanne Sofie og gav hende absolutionen – Da talte hun så godt med ham. Han forundret seg over hendes klare svar – Hennes far og jeg våket hos henne om natten som synlig ble hennes sidste. «La mig få være god mod Dig papa» sa hun engang. Hun havde da ingen smerte og vilde ofte skifte leie men hun talte så rolig med os. Hennes far spurte om hun kunde ønske at leve længer sammen oss: «Ja pappa for det er så hyggeligt» Aa hvor det svaret gjorde os godt for det er jo såmeget at angre på – Da hennes far sa henne at nå skulde ære sitt egentlige»
«»
[Utsnitt fra teksten er ikke tilgjengelig.]