Gustav Vigeland er omtalt i følgende tekster
Munchmuseet, MM K 17. Brev fra
Johan Anker. Datert 20.11.1911. Se s. 1
«
Jeg talte med Vigeland i lørdags om kunstnernes utstillingsbygning. Han
staar for oppositionen mot
tomten i Rosenkrantzgaten
og har lagt en plan om
at skaffe kunstnerne en
værdigere fritliggende byg- | »
Munchmuseet, MM K 79. Brev fra
Hans Dedekam,
Kunstindustrimuseet i Oslo. Datert 03.01.1907. Se s. 1
«
Af aviserne vil De ha læst en
del om affæren «Vigelands fontæne».
Vi har nu samlet ca 110 000 Kr til
den. Hidtil har jeg stået alene – kun
sammen med en ven – i denne sag.
Nu vil jeg søge at gi den mer
klem ved at lave en stor komité,
der kan virke ved sine navnes vegt.
Der er ingen norsk kunstner, hvis
navn jeg heller vil ha med end
Deres. Jeg skriver derfor disse linjer
for å spørge Dem, om De ikke vil
gjøre Vigeland og mig den tjeneste
at gi os tilladelse til at sætte Deres | »
Munchmuseet, MM K 79. Brev fra
Hans Dedekam,
Kunstindustrimuseet i Oslo. Datert 03.01.1907. Se s. 1
«
Af aviserne vil De ha læst en
del om affæren «Vigelands fontæne».
Vi har nu samlet ca 110 000 Kr til
den. Hidtil har jeg stået alene – kun
sammen med en ven – i denne sag.
Nu vil jeg søge at gi den mer
klem ved at lave en stor komité,
der kan virke ved sine navnes vegt.
Der er ingen norsk kunstner, hvis
navn jeg heller vil ha med end
Deres. Jeg skriver derfor disse linjer
for å spørge Dem, om De ikke vil
gjøre Vigeland og mig den tjeneste
at gi os tilladelse til at sætte Deres | »
Munchmuseet, MM K 591. Brev fra
Tulla Larsen. Datert 28.12.1899. Se s. 2
«
formodentlig blir \vi/ vel sammen
med Obstf. osså. Fik Du vort
kort fra en kneipe her. En ven
af Wigeland var med O.s. Uf, den
den aften blev skrekkelig, fru Obstf. prylet som sædvanlig sin mand –
saa vi var blit kastet ud. –
Hun skal nu ha et barn, saa hun
er værre end noensinde – | »
Munchmuseet, MM K 1131. Brev fra
Jens Thiis. Datert 15.10.1902. Se s. 2
«
er ganske vist tiden efter oktober
den bedste – det er da vi får vort sam-
lagsbidrag af Samlaget. Men det er
iår for det første nedsat til det halve – foreningen er ikke populær \under/ sin
nye styrelse – til kr. 1500. Og
disse 1500 er forlængst disponeret
ved indkjøb af Vigelands broncebuste
af Ibsen, og pengene er for nogle dage
siden udbetalt. Dermed er Kunstforenin-
gens kasse (for det faste galleri) tom
indtil næste oktober. Kom igjen da!
– da skal jeg gjøre alt, hvad der står i min
magt, for at sætte igjennem et kjøb til det
faste galleri; og men du forstår at når
der ingen penge er, er ethvert forslag om
kjøb unyttigt. – Indkjøb til udlodning er
der ikke tale om. Aldrig i verden vilde jeg
få en eneste stemme med på det! | »
Munchmuseet, MM K 1160. Brev fra
Jens Thiis. Datert 18.05.1933. Se s. 1
«
Meningene om statuen var denne første dag vistnok delte.
Vi har jo ingen skolet forstand på skulptur i dette land, og derfor
kan Vigeland by et usakkyndig bystyre hvad som helst, idet
kritiken diktatorisk blir stengt ute. Det har vært det rene
Hitler-gregimente gjennem tyve år. Men la ham få det som
han vil ha det, eftertidens dom unddrar han sig ikke. Og
en ukontrollert selvbevissthet er ingen garanti. Det er bare
de mere eller mindre gale på asylene som soler sig i den idé. | »
Munchmuseet, MM K 1173. Brev fra
Jens Thiis. Datert 09.05.1937. Se s. 1
«
Hvem som skal bekoste N.G.’s nybygg – staten eller alene eller i forening med kommunen, får bli gjenstand
for forhandling. Munchmuseet mener jeg får bli gjen kommunens sak i forbindelse med private bidrag, som
vistnok i denne tid ikke vil være så vanskelig å
opnå. I verste fald får kommunen ta løftet. Har
den kunnet offre milljoner på Vigeland fra Mandal,
må den også \kunne/ offre noen hundre-tusener på sitt bys-
barn Edvard Munch! | »
Munchmuseet, MM K 1177. Brev fra
Jens Thiis. Datert 25.04.1941. Se s. 1
«
Jeg vet at store kunstnere er underlagt sin eksentri egocentricitet – vet det fra kunsthistorien – og desuten fra
mitt ungdomsbekjenskap med Gustav Vigeland som fra å
være et ‹forstyrrende›\fortryllende/ menneske i sin ungdom, er blitt en
selvlaget gud, som selv ikke hans beste venner fra ung-
dommen kan nærme sig. Jeg f.eks. er nektet adgang til
hans atelier. Men jeg har også på min side nektet
å se hans hærverk, som jeg bare kjenner gjennem
avbildninger. Jeg har aldri sett Vigelandsbroen, fordi jeg
nødig vil nedverdige mitt begrep om den unge Gustav
Vigeland som \var/ en stor og skapende kunstner. | »
Munchmuseet, MM K 1240. Brev fra
Erik Werenskiold. Datert 31.10.1910. Se s. 2
«
Er Du med på at sætte saken på
spidsen om det behøves? Er Du,
Gustav Vigeland og jeg enige, så går
det; alle unge er med os – det vil
si ikke Henrik Lund og de skøierne.
Det første statsministeren brugte mot
os var denne banden som har gras-
sert i avisene og særlig beæret mig
nu i et halvt snes år med sine
løgne\pøbelagtigheter/, og efter evne svækket os i arbeidet
for skole og utstillingslokale. Men
jeg er ellers sikker på de unge.\, som er noe ved./ Send mig et ord, er Du snild. | »
Munchmuseet, MM K 1559. Brev fra
Linke Jørgensen. Datert 10.11.1909. Se s. 2
«
At to »Tiggere« kunde øse en
saadan Rigdom og Kraft og Skønhed
ud over Menneskene, har jeg aldrig
vidst, før jeg stod foran Vigelands
dejlige Gruppe – ejede jeg den
gyldne Fjederham, man kalder Penge,
og dermed den ydre Frihed, saa spændte
jeg straks Vingerne ud, og drog paa
Flugt til hans Atelier! Saa spinkel
som jeg er, slap jeg nok ubemærket
ind, og forsvandt mellem al
den Kæmpekraft, saa vilde jeg
sætte mig hen i stille Undren over | »
Munchmuseet, MM K 2902. Brev fra
Julius Meier-Graefe. Datert 11.03.1895. Se s. 2
«
Sei so gut
und teile mir sofort mit, wie groß die Hölle
Vigeland’s ungefähr
im Original ist. Frage
Vigeland, ich muss es
noch heute wissen. Wäre
mir auch haben lieb,
zu wissen, wann Vig.
geboren und wo | »
Munchmuseet, MM K 3940. Brev fra
Albert Kollmann. Datert 31.10.1902. Se s. 4
«
Wenn Sie mit dem Norweger
Bildhauer (Weigeland?)
zusamm en im Frühjahr
eine grosse Collectiv Aus-
stellung machen könnten –
das wäre in Berlin von
sicherem Erfolg. Aber allein dürfen Sie hier nicht wieder
eine eigene Ausstellung
haben. – Wenn Sie wünschen
mir zu schreiben, so hat
Dr Linde Lübeck immer
meine Adresse. | »
Munchmuseet, MM K 4449. Brev fra
Karen Bjølstad. Datert 29.11.1906. Se s. 3
«
– Du synes vel, at her er uvented
Tilslutning til god Kunst, jeg mener
Offervilligheden til Vigelands Fontæne,
Snobberiet, Hensynet til Udlandet
gjør sig nu gjældende i alt, –
Grosserne aabner sine Punge vidt op | »
Munchmuseet, MM K 4457. Brev fra
Karen Bjølstad. Datert 08.02.1907. Se s. 2
«
Napoleon III Billede, det var trangt
for Dig dengang. – – Ved at
see Maleren Borgens Dødsfald igaar
kom jeg til at huske paa den
Aften Du kom hjem med det
lille Maleri af ham. Han har været
daarlig i længer Tid, stakkels, det
er vanskeligt for Kunstnerne {her}\nu/,
de driver med Auktioner, {nu}\den/ { … }\‹ene›/ efter den anden. –
Der kommer da forfærdelig mange
Penge ind til Vigelands Fontæne,
– Du seer Thiis holder Foredrag
i den Anledning. – | »
Munchmuseet, MM K 4472. Brev fra
Karen Bjølstad. Datert 28.01.1909. Se s. 2
«
Har Du seet et Forslag, om, at
benytte Eidsvolds-pengene til at
reise op en Domkirke her i
Kristiania, – synes Du ikke
dette var heldigt, – rigtignok
kommer dette fra Gustav Vigeland,
som vel faaer meget av \Maler/arbeidet, | »
Munchmuseet, MM K 5113. Brev fra
Karen Bjølstad. Datert 07.11.1909. Se s. 3
«
Det var svert morsomt
at see hvorledes Du og Vige-
land opretholder Udstillinger
i Kjøbenhavn, – altid er
der noget godt i Bladene,
hvor det usigelig godt
dette Omslag. – nogle
sier «det er et Eventyr
alt dette», Men det er
sandt, som Nørregaard sagde til Inger under \din/ Udstilling
her.– «Det er ganske i sin
Orden det maatte da jo en-
gang komme denne Anerkjendelse» | »
Munchmuseet, MM N 32. Notat av Edvard Munch. Datert 1918–1919. Se s. 2
«
Vigeland gav sin serie en bestemt form for han vidste, hvor
den skulde staa, nu ved han ikke at finde plads. – | »
Munchmuseet, MM N 35. Notat av Edvard Munch. Datert 1930–1940. Se bl. 1r
«
livsfrisen – Jeg syntes det var vigti at
dette arbeide der allerede i 1902 udstilledes
som en sluttet fris stor fris i Secessionen
i Berlinikke og ikke skulde helt
gå i sand medens Vigelands fontæne
2 3 år efter begyn{ … }tes på og nu har antat
så store dimensioner | »
Munchmuseet, MM N 82. Notat av Edvard Munch. Datert 1930–1940. Se bl. 1r
«
Det vil ikke være noget samfundsmæssig
gode at få stanset mit arbeide herute –
Mit arbeide kan ligestilles med Vigelands og alle vet hvordan han støttes medens jeg
med egne midler må holde mit arbeide
med større værker gående | »
Munchmuseet, MM N 145. Notat av Edvard Munch. Datert 1930–1940. Se bl. 1r
«
Vigeland fik udbetalt { … }300,000 kr
for fontænen uten at udlevere
den – | »
Munchmuseet, MM N 150. Notat av Edvard Munch. Datert 1936–1940. Se bl. 1r
«
Men hva er ikke ødslet på Vigeland – Kunde ikke blot en ⅟₅₀ del være ofret
fra {d}at jeg fik | »
Munchmuseet, MM N 224. Notat av Edvard Munch. Datert 1935–1940. Se bl. 1r
«
Ja dette er vigtigt det kommer, da
det vel vil vise sig at man
mener jeg kopierer Vigeland mens
Vigelands fontæne er blit har
Vigeland blit fru han tvertimod
er blit frugtsommelig med denne
af livsfrisen. | »
Munchmuseet, MM N 225. Brevutkast fra Edvard Munch til
Jens Thiis. Datert 1935–1940. Se bl. 1r
«
med Vigelands første fontæne –
– I 1905 eller 6 skrev jeg
under på en opfordring til hjælp
til at Vigelands fontæne blev bestilt
– Det var som at underskrive
min egen dødsdom – | »
Munchmuseet, MM N 225. Brevutkast fra Edvard Munch til
Jens Thiis. Datert 1935–1940. Se bl. 1r
«
med Vigelands første fontæne –
– I 1905 eller 6 skrev jeg
under på en opfordring til hjælp
til at Vigelands fontæne blev bestilt
– Det var som at underskrive
min egen dødsdom – | »
Munchmuseet, MM N 227. Notat av Edvard Munch. Datert 1935–1940. Se bl. 1r
«
Jeg havde nok tænkt mig
at man vil si jeg vil
efterligne Vigeland når jeg
arbeider på livsfrisen der jo
i høi grad er beslægtet med
fontænen som ide og osså delvis
i motiver – Men jeg havde
ikke ventet det af Dig – | »
Munchmuseet, MM N 284. Notat av Edvard Munch. Datert 1935–1940. Se bl. 1v
«
Det var mig vanskelig at begribe med
min fattige forstand at jeg ikke skulde
ha lov til at bruge et par hundrede tusind
selvtjente penger til at udføre et livsværk
der var livsfrisen der var halvfærdi et halvt
snes år før {v}Vigelands fontæne der er
omtrent samme ide – og som vel vil
koste kommunen 30 millioner – | »
Munchmuseet, MM N 320. Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 1v
«
Ligningsnævnden så jeg må ophøre
med Raadhusdekorationerne og a livsfrisen og andre store arbeider må
jeg sammenligne mine forhold med
Vigeland – Der ødsles med milioner
på milioner på hans arbeid og | »
Munchmuseet, MM N 331. Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 1r
«
I 1905 begyndte Vigeland på
sin Fontæne – Det var samme ide
som jeg livets kresløb – | »
Munchmuseet, MM N 388. Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 1r
«
Vigeland får årlig 500,000 kr til { … }utgifter
til et ikke vigtigere arbeide | »
Munchmuseet, MM N 389. Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 1r
«
Vigeland betaler ikke skat overhodet
Han får 500,000 kr året til sit arbeides
udførelse – Mit arbeide er lisså vægtigt og vigtigt
og | »
Munchmuseet, MM N 389. Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 1r
«
Jo Vigeland har fåt millioner
for sin «gave» og får 500 ½ million
{ … }årli til videre endeløs fortsat udførelse | »
Munchmuseet, MM N 559. Brevutkast fra Edvard Munch til
Johannes Roede. Ikke datert. Se bl. 1r
«
Jeg ber at man sammenligner
den måte jeg er behandlet på i Vestre Aker { … }og som jeg betragter som en udjagelse
med den måte Vigeland behandles på | »
Munchmuseet, MM N 559. Brevutkast fra Edvard Munch til
Johannes Roede. Ikke datert. Se bl. 1v
«
Man får sammenligne den
måte Vigeland er behandlet på
med den måte jeg er behandlet
på i Vestre Aker og som jeg betragter
som en udjagelse | »
Munchmuseet, MM N 693. Brevutkast fra Edvard Munch til
Jens Thiis. Ikke datert. Se bl. 1r
«
Det vilde jo osså være godt at
få plads til mine større utkast
til monumentalbilder – Der er livsfrisen
først og fremst. Den blir nok { … }blot en
torso af en fris – {o}Og så får da Vigeland udføre sin{ … }den samme ide i stor
målestok. end Han begyndte på den
5 år efter at jeg havde udstilt flere
steder min livsfris | »
Munchmuseet, MM N 1392. Brev fra Edvard Munch til
Inger Munch. Ikke datert. Se bl. 1v
«
værdien af de kostbare atelierer
med sin grund – Da jeg ikke
spekulerte beholdt jeg dem –
– Man tænker ikke på
at store arbeider { … }osså
har store utgifter – Men
at Vigeland får 200,000 kr
for en port syns man er
rimelig – | »
Munchmuseet, MM N 2074. Brevutkast fra Edvard Munch til
Jens Thiis. Ikke datert. Se bl. 1r
«
Det er ikke at kopiere Vigeland om
jeg n har ønske om at få placeret min
livsfris – Den var som … allerede i 1902{ … }1894 færdig i en mindre målestok og i 1902 var den
udstillet i Berlin i temmelig stor utgave | »
Munchmuseet, MM N 2074. Brevutkast fra Edvard Munch til
Jens Thiis. Ikke datert. Se bl. 1v
«
Jeg har i alle årene arbeidet på
den – Senere har Vigeland lavet sin
livsfris (Der er blit stor nok) og nu har
Rolfsen fåt placeret sin livsfris – … (Det … vistnok udmærkede værk i Krematoriet) | »
Munchmuseet, MM N 2417. Brevutkast fra Edvard Munch til
Gerhard von Mutius. Datert 1923–1924. Se bl. 2v
«
Unsern grozste Bildhauer Vigeland hat eng eigentlich die Idee
aufgenommen und eine grozses Werk
mit Reihefolgen von Statuen gemacht –
– Meines Werk ist fast vergessen
und es wird zu Himmel geträgen | »
Munchmuseet, MM N 2849. Brev fra Edvard Munch til
Ludvig Ravensberg. Datert 30.1.1907. Se s. 4
«
Vil Du være så snil at forklare
Dedekam at jeg ikke kan – og hvorfor
jeg ikke kan deltage i Fontænebevægelsen –
så glad jeg er i Vigelands Kunst – Det gjælder
jo at jeg kommer over en farlig indre
Sygdom – Altså æd{ … }le Frænde – Ta et
lidet {g}Glas på vores Velgaaende og mange
Hilsener til Dig og {H}Gierløff – | »
Munchmuseet, MM N 2958. Brev fra Edvard Munch til
Jens Thiis. Datert 1938. Se bl. 2r
«
Det vilde jo osså være godt at få plads
til mine store utkast til monumentale
bilder og dekorationer – Ligeså vilde det
være bra at få placeret livsfrisen som jeg
har arbeidet på i 45 år men ikke er kommet
længere med end til en slags frise – Den
var udstillet 5 år da Vigeland begynte med
{ … }sin livsfris og som han har fåt lavet { … }stor nok | »
Munchmuseet, MM N 3091. Brev fra Edvard Munch til
Jens Thiis. Datert 19.12.1909. Se s. 2
«
Jeg syntes ikke det er
så helt daarli Ideen med
e{n}t vakk{ … }ert Bygværk som Eidsvolds-
monument – Hva mener Du
om … Vægdekorationer af
mig og Skulptur af Vigeland?
Kloumann er nu vel ikke
den rigtige arkitekt – | »
Munchmuseet, MM N 3092. Brev fra Edvard Munch til
Jens Thiis. Datert 1909–1910. Se s. 1
«
Apropos! Hva
mener Du om Taarnet som
Eidsvoldsmonument? Kloumanns Forslag? Jeg syns selve Tanken
er god – men jeg tror jo
ikke Kloumann er arkitekten
– {E}Jeg syns et stilfuldt
enkelt Taarn med
store dekorative Felter indeni
og Skulptur er en god Ide
– F Ex Felter af mig
og Skulptur af Vigeland – | »
Munchmuseet, MM N 3313. Brev fra Edvard Munch til
Kristian Schreiner. Ikke datert. Se bl. 3v
«
der har bedre salg – Hvorfor har
ikke Amaldus Nilsen betalt skat for
sine billeder når der mases på mig der
aldrig har malt for salg – Han døde som
milionær var den bedst betalte maler og
efterlod sig vist 1000 billeder – Her kunde
der være tale om lager – Og hvorfor vil
{ … }Arbeiderpartiet lægge sten på min vei når
de de ødsler slig på Vigeland – Han dægges
for af arbeiderbladet mer end det vistnok
noen sinde er gjort for en kunstner i verden
og meget mer end Vigeland selv og { … }har havt
godt af – Ja nu skal Oslo ‹befolkningen› tvinges
under Jernporten – | »
Munchmuseet, MM N 3313. Brev fra Edvard Munch til
Kristian Schreiner. Ikke datert. Se bl. 3v
«
der har bedre salg – Hvorfor har
ikke Amaldus Nilsen betalt skat for
sine billeder når der mases på mig der
aldrig har malt for salg – Han døde som
milionær var den bedst betalte maler og
efterlod sig vist 1000 billeder – Her kunde
der være tale om lager – Og hvorfor vil
{ … }Arbeiderpartiet lægge sten på min vei når
de de ødsler slig på Vigeland – Han dægges
for af arbeiderbladet mer end det vistnok
noen sinde er gjort for en kunstner i verden
og meget mer end Vigeland selv og { … }har havt
godt af – Ja nu skal Oslo ‹befolkningen› tvinges
under Jernporten – | »
Munchmuseet, MM N 3546. Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 2r
«
Jeg som er bortjaget fra mine arbeider
var den f der først gjorde en livsfris der blev
ideen til Vigelands fontæne hvorpå millioner er dynget | »
Munchmuseet, MM N 3597. Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 4r
«
Jeg arbeider med næsten lige
så stort apparat som Vigeland Man behøver blot at se på Aula-
billederne Freia dekorationerne
og de store udkast til Raadhuset
på mine atelierer – | »
Munchmuseet, MM N 3599. Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 1r
«
Jeg har i 40 arbeidet på en livsfris
Den var som en helhed udstillet i
Berliner Secessionen i 1920 – Jeg anbefalet
da {v}Vigelands fontæne til bestilling for 300,00 kr
‹3› år efter var begynte han på det
værk der har bredt sig udover landstrekning
Osså andre livsfriser er opstået | »
Munchmuseet, MM N 3602. Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 1v
«
Jeg vil sammenligne mine kår med
Vigelands – Det er mange der mener at mit
arbeider er ligeså vigtig som hans og
det er meningen at det skal bli til
et mussæum for Oslo og Vestre Aker | »
Munchmuseet, MM N 3658. Brevutkast fra Edvard Munch til
Vedutvalget for Oslo og Aker. Datert 1942. Se bl. 1v
«
Jeg vil dra en sammenligning
med Vigeland og hans arbeidsrum
Vi har jo samme opgave idet
vi begge ar … arbeider for et … blivende musæum og det er jo
v mening { … }bland folk at mit arbeide
er ligeså a vigtig – | »
Munchmuseet, MM N 3661. Brevutkast fra Edvard Munch til
Oslo Arbeidersamfund. Datert 6.9.1938. Se bl. 1r
«
Jeg utstilte livsfrisen 3 år før Vigeland begyndte med
sin, og jeg var med at anbefale ham til bestillingen av
fontænen, som også er livsfrise. \han hade same ide/ | »
Munchmuseet, MM N 3661. Brevutkast fra Edvard Munch til
Oslo Arbeidersamfund. Datert 6.9.1938. Se bl. 1r
«
Jeg vil få lov at dra en parallel med mig og Vigeland:
hans frise ødsles der på alt; jeg må kjæmpe mot mange
troll for at får utført den. Blandt andet ilægges jeg så
stor skat, at jeg venter nårsomhelst at måtte pakke
sammen. | »
Munchmuseet, MM N 3668. Brevutkast fra Edvard Munch til
Oslo Arbeidersamfund. Datert 6.9.1938. Se bl. 1r
«
Jeg vil få lov at dra en parallel med mig og Vigeland:
hans frise ødsles der på alt; jeg må kjæmpe mot mange
troll for at får utført den. Blandt andet ilægges jeg så
stor skat, at jeg venter nårsomhelst at måtte pakke
sammen. | »
Munchmuseet, MM N 3709. Brevutkast fra Edvard Munch til
Akers Ligningsvæsen. Datert 24.9.1943. Se s. 1
«
Jeg har lidd så unner det uvante og vældige arbeide med
jorden, at jeg er helt knækket og syk. Som en maler der har betydning
og anseelse over den ganske verden burde jeg kunne vente, at jeg med
min høie alder blir tatt såmeget hensyn til, at jeg kan få satt kro-
nen på verket. Jeg vil dra en sammenligning med Gustav Vigeland. Jeg
tør påstå, at mit arbeide i maleri, lithografi, træsnitt og radering
står fullt på høide med Vigelands arbeide. Det nyder anseelse over
den hele verden. Vigeland har i årenes løp fått 10 millioner til sit
arbeide. Jeg bekoster allt selv. Ligningsvesenet er vist bekjent
med, at jeg har testamenteret all min kunst til Staten, eventuellt
til et museum.
| »
Munchmuseet, MM T 233. Skissebok av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 1r
«
{E}For at tage et exempel
Vigeland gav sin livsfrise
strax en endelig form –
derfor ved han heller ikke
hvor han skal placere den. | »
Munchmuseet, MM T 2703. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 13r
«
kunde bruke mine penge til til det
jeg har hele mit liv har stridt for –
Efter Jeg fik Auladekorationerne – Det
var ikke bystyret det var privat
indsamling og det var mig en st{ … }ørre
glæde end om bystyret havde gjort det –
– Jeg fik derfor 80,000 kr. skulde have
80,000 kr herfor (førkrigspenge) Jeg brukte
i de 5 … år vistnok mer end honoraret
– Men Jeg betalte utgifterne med førkri{k}gs
penge – og fik honoraret med efterkrigspenge
Jeg fik ikke som Vigeland{ … }for Fontænen
pengene før den var udleveret – | »
Munchmuseet, MM T 2703. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 14r
«
– Motivet er omtrent det samme
som Viglands fontæne – Det er forsøg
{ … }på i billeder at fremstille et livs udvikling –
En del ved jo man vel nu består af
billeder med Mennesker i lykke og sorg
mellem skov { … }på strandbredden med
det bevægelige hav utenfor – Det var ikke
rendende vand – men havet i bevægelse
og hvile. | »
Munchmuseet, MM T 2703. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 14v
«
Jeg må si jeg uten bitterhed
skrev under anbefalingen til Vigelands fon{ … }tæne – | »
Munchmuseet, MM T 2703. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 15r
«
Det har været meget tale om den ophobing
af arbeider der foregår ute på tørtberg Jeg skal ikke udtale mig større om det
– Det er jo vakkert ha gjort at støtte slig
kunst – og det er jo meget vanskeli overhoved
at skulde udtale sig om mot at penge
ofres for kunst – Man er jo så ‹bar› vandt
til det modsatte – Her har {k}fattige kunstnere
i årevis samlet og arbeidet for et og
fåt reist kunstnerhuset – Detm Hva er ikke
dette for e{t}n gave af kunstnerne til Oslo – Og så er det sandt Oslo er med på at låne Kunstnerne 100,000 kr
efter denne storslåede gave … der næsten
har gjortgivetOslopræg til en annen by – Og så National-
galeriet og inkjøbspengerne? Og jeg kan selv ikke la være at undre mig
over at jeg i årrækker af hemmelige
chikaner er plaget livet af fordi jeg
bruger 20,000 kr af egne penge til at
udføre store for min kunst nødvendig
arbeide. Og jeg må spørge – … Hvorfor
beslut besluttes ikke at alt overhovedet
gives til Vigelands arbeider – Hvorfor taes
ikke skridtet ligeså godt fuldt ut –
Eller hvor er grændsen! Efter Bystyrets og manges
Mening kan udtalelser forstår jeg blot at grændsen er uendeligheden | »
Munchmuseet, MM T 2703. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 15v
«
Spør man mig om hva man
mener om denne Vigelandsfontænen –
Så vil jeg si jeg har ikke lyst til at
udtale mig – Jeg kan bHartmann har
udtalt det: Vi holder os til to ting Raadhuset og Vigeland – Det er jo osså bekvæmt og lettere
at greie med. Hva gjør ikke vi for kunst. Se Vigeland har noe annet land gjort så ‹meget› ‹til›! | »
Munchmuseet, MM T 2703. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 21r
«
Renæsancens mestre malte sine
dekorationer som monumentale billeder
der indrammedes i rummets stil –
– Det er mærkeli da Vigeland har
samme indh{ … }old som mit om end
mit utkast var gjort … færdig – og
udstilet som dekorerende et rum flere
ganger – før Vigeland begyndte på sit –
– Det er det mest gjennemtænkte og
gjennemlevede af mine billeder dekorative
utkast – Men selv for 15 år siden forstod
man ikke at dette lå nærmere til stor mig end noget annet – og burde { … }komme
{ … }til utførelse | »
Munchmuseet, MM T 2703. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 21r
«
Renæsancens mestre malte sine
dekorationer som monumentale billeder
der indrammedes i rummets stil –
– Det er mærkeli da Vigeland har
samme indh{ … }old som mit om end
mit utkast var gjort … færdig – og
udstilet som dekorerende et rum flere
ganger – før Vigeland begyndte på sit –
– Det er det mest gjennemtænkte og
gjennemlevede af mine billeder dekorative
utkast – Men selv for 15 år siden forstod
man ikke at dette lå nærmere til stor mig end noget annet – og burde { … }komme
{ … }til utførelse | »
Munchmuseet, MM T 2703. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 23r
«
– Havde jeg bare lavet en et påfund
og et navn for. Ex k … tat en del
af billederne sammen og kaldt det
en sommmernatsdrøm – så havde
gået lettere – så gjorde Vigeland han
kaldte det en fontæne – | »
Munchmuseet, MM T 2703. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 24r
«
Når bystyret åbent erklærer at
alt skal samles til Vigeland – så
kan jeg med min bedste vilje finde ikke finde det rikti så stor billedhugger
han er – | »
Munchmuseet, MM T 2703. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 24r
«
Jeg kan blandt annet ikke nægte for
at mine dekorative utkast som jeg har
arbeidet sig på i 40 år – er af samme
livsindhold som Vigeland – men var
gjort og omtrent færdi som store skitser
flere år før {han}jeg anbefalet at han skulde
få fontænen som bestilling – | »
Munchmuseet, MM T 2703. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 24r
«
og hvorfor skal der kjæmpes så for at
få et kunstens hus – Fattige malere
har skaffet byen ved iarb‹slit› i
et halvt århundrede – et kunstnerhus
som skaf gave der har gjort byen
til en større by – Her er det såvidt
kunstnerne får lånt 100,000 kr – og hva
får Nationalgalleriet til inkjøb og annet?
– Al ære være min gamle ven {v}Vigeland men for meg der har fåt føle hvor
vanskeli det er at få penge til sit arbeid
svimler det for ved at høre om deres
Milionbidrag – | »
Munchmuseet, MM T 2703. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 24v
«
Nu vet jeg ikke det bare er af
det gode sligat få om jeg frit
som Vigeland havde fået formet
alle mine indfald – | »
Munchmuseet, MM T 2703. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 27r
«
Det riktige havde været at
man havde ladet mig få anledning
til at ud{ … }føre det værk jeg anser
for mit hovedværk livsfrisen dengang
da jeg var nået såvidt at det i store
utkast dannede et hele – der havde stået
sin prøve i en række af utstillinger
opsat som dekorativ frise i {b}Berlin og Leipzig og udstillet samlet gjentagende
gange i Oslo og Bergen og ellers i De forskjellige tider! de skandinaviske lande – { … }Det var mit
det mest gjennemtænkte gjennem{ … }arbeidede
og gjennemlevde arbeide – et arbeide der
tog mig en Menneskealder – Jeg underskrev
ans{ … }øgning om at Vigeland skulde få
sin fontæne uten uten bitterhed –
om der end varhavet samme ide som livsindhold som mit – Vigelands var
i sin begynnelse mit var færdig
i alfald som store utkast – der i og for
sig kunde brukes til fris – Jeg havde
rigtig‹n›ok tenkt mig den forstørret | »
Munchmuseet, MM T 2703. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 27r
«
Det riktige havde været at
man havde ladet mig få anledning
til at ud{ … }føre det værk jeg anser
for mit hovedværk livsfrisen dengang
da jeg var nået såvidt at det i store
utkast dannede et hele – der havde stået
sin prøve i en række af utstillinger
opsat som dekorativ frise i {b}Berlin og Leipzig og udstillet samlet gjentagende
gange i Oslo og Bergen og ellers i De forskjellige tider! de skandinaviske lande – { … }Det var mit
det mest gjennemtænkte gjennem{ … }arbeidede
og gjennemlevde arbeide – et arbeide der
tog mig en Menneskealder – Jeg underskrev
ans{ … }øgning om at Vigeland skulde få
sin fontæne uten uten bitterhed –
om der end varhavet samme ide som livsindhold som mit – Vigelands var
i sin begynnelse mit var færdig
i alfald som store utkast – der i og for
sig kunde brukes til fris – Jeg havde
rigtig‹n›ok tenkt mig den forstørret | »
Munchmuseet, MM T 2703. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 27v
«
Det var tidens … påvirket af
tidens stil – som Vigelands fontæne – Man gav den stil
slængordet jugendstil – Med rette
og urette – Der var som nu med
den kubistiske stil megen manier
og nogen maner med osså megen
{ … }rikti tidsstil – der havde sin berettigelse
og nytte – Pointilismen var farvens
rendyrking – den såkaldte jugendstil
/ liniens rendyrking – det var naturlig
at formens rendyrking så kom med kubismen
– Vore yngre malere der dekorerer er
har jo alle påvirket af kubististisk
stil – Der kommer snart en tid
hvor den osså får et slængord | »
Munchmuseet, MM T 2703. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 30r
«
Det vilde koste nogele hundrede tusind
kroner men vi har jo Hartmanns ord for at i løbet af 2 Menneskealdre
skal al{ … }le penger til kunst foruten
til Raadhuset (Der jo er noget annet end
bare kunst) blot gå til Vigeland – { … }Til mig
kan vist borgermester Hartmann ikke frygte for pengeudlæg | »
Munchmuseet, MM T 2703. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 30v
«
Hvorfor jeg kommer in på det er at
med i all beskjedenhed synes min opgave der
var … { … }færdig i indre målestok og { … }prøvet overalt
… 5 år Vigeland begynte på sin { … } … ligeså
berettiget til at støttes som Vigeland – Jeg er ganske uenig ‹men› | »
Munchmuseet, MM T 2703. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 30v
«
Hvorfor jeg kommer in på det er at
med i all beskjedenhed synes min opgave der
var … { … }færdig i indre målestok og { … }prøvet overalt
… 5 år Vigeland begynte på sin { … } … ligeså
berettiget til at støttes som Vigeland – Jeg er ganske uenig ‹men› | »
Munchmuseet, MM T 2703. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 32v
«
Bystyret kan kjøbe for så
mange milioner det vil af
Vigeland – men knib ikke af
for annet som osså er viktig
{ … }la millioner osså til Musik og andre andre kunstnere og kunstarter | »
Munchmuseet, MM T 2703. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 33r
«
La ham fVigeland få guldstrømmen
men ta det ikke hva an fra annen kunst { … }det der trænges til andre annen
kuns{ … }t – La {dem}disse osså få guldstrømmer | »
Munchmuseet, MM T 2703. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 35r
«
Spørger man mig om Vigelands fontænen så { … }kan jeg ikke si annet end
at jeg med forbauselse … må indrømme
at jeg studser – studser over hva gives
til kunst – Vi som er vandt til
enslig veld så li{ … }det af … denslags
{ … }fra stat og kommune | »
Munchmuseet, MM T 2703. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 35r
«
Meg er det uforklarli at som Hartmann åbent sa – alt til Vigeland – Giv Vigelandsforntænen så meget
I vil – men ta det ikke fra hva { … }der der skulde gå til annen kunst
– Ta ikke af de små skaalene til
and{ … }en kunst og held alt op i det
store fadet til Fontænen | »
Munchmuseet, MM T 2703. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 37r
«
– Når så meget kan o{ … }fres
på Vigelands forntæne burde det
osså kunnet give vært penger
til mit værk der er af samme
ide som Vigelands – fra menneskets
fra fra ungdommen {til}gjennem kampen til
‹enden› med … … menneskebjerget
– … Mit værk var væsentli færdig
og anerkjendt ute i Europa da Vigeland begyndte
sit – | »
Munchmuseet, MM T 2703. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 37r
«
– Når så meget kan o{ … }fres
på Vigelands forntæne burde det
osså kunnet give vært penger
til mit værk der er af samme
ide som Vigelands – fra menneskets
fra fra ungdommen {til}gjennem kampen til
‹enden› med … … menneskebjerget
– … Mit værk var væsentli færdig
og anerkjendt ute i Europa da Vigeland begyndte
sit – | »
Munchmuseet, MM T 2703. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 37r
«
– Når så meget kan o{ … }fres
på Vigelands forntæne burde det
osså kunnet give vært penger
til mit værk der er af samme
ide som Vigelands – fra menneskets
fra fra ungdommen {til}gjennem kampen til
‹enden› med … … menneskebjerget
– … Mit værk var væsentli færdig
og anerkjendt ute i Europa da Vigeland begyndte
sit – | »
Munchmuseet, MM T 2703. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 38r
«
Jeg fik en stor opgave til Aulaen
og jeg { … }f … vilde funnet det rimeli
at jeg ikke fik flere opgaver – skjønt
jeg jo havde fåt adskillig erfaring
med arbeidet {da}jeg gjerne vilde anvendt
– { … }Men når jeg ser de millioner
der går til Vigelands fontæne kan
jeg ikke nægte for jeg føler en bitterhed
over at mine livsfris og … friser
livsfrisen og mot lyset ikke har fået
nogen forståelse og støtte – og ikke i tide
fåt anledning til udførelse | »
Munchmuseet, MM T 2703. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 38r
«
Det vi må Det er jo samme ide
som Vigelands men påbegyndt og
om påbegyndt 20 30 år før han
begyndte på fontænen og gjort færdi som
afsluttet hele og udstillet mange år
før han begyndte på {s}fontænen | »
Munchmuseet, MM T 2703. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 39r
«
Og Har … bystyret raad
sa giv Vigeland så meget det vil
men lad tag det ikke fra alle
de små kilder der … ellers kunde
gået til muligens enda viktigere
kunstneriske øiemed – | »
Munchmuseet, MM T 2703. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 39r
«
– Jeg selv har fåt føle det med
mit hovedarbeide … livsfrisen og mot
lyset – som der som store udførte
udkast har været færdi før
Vigeland begyndte på sin fontæne ‹der› har lignende motiver og indhold som min | »
Munchmuseet, MM T 2703. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 40r
«
Aulabillederne må si det jeg mener de er ligeså
vigtige som Vigelands fontæne. | »
Munchmuseet, MM T 2797. Skissebok av Edvard Munch. Ikke datert. Se s. 113
«
Vigeland der har optat
min ide livsfrisen har fåt et
kolosalt atelier vel det største
i Europa – Hele Fra Halve | »
Munchmuseet, MM T 2797. Skissebok av Edvard Munch. Ikke datert. Se s. 177
«
Ja det er forsk{i}jel på
folk – Se på hvordan
man skaber sig til for
Vigeland – | »
Munchmuseet, MM T 2797. Skissebok av Edvard Munch. Ikke datert. Se s.
«
Ja {s}Staten gir millioner
på milioner til Vigelands ideer Fontæne – min ide.
Når jeg beskedent bygger
træhuse til at udføre mine
ideer så heter det | »
Munchmuseet, MM T 2797. Skissebok av Edvard Munch. Ikke datert. Se s. 327
«
Jeg forlanger ikke fint
udførte livfriser der var
halvfærdig og udstillet i Berliner
secesionen 4 år før Vigeland begyndte på sin der har
samme ideindhold et atelier
til en milion og tilskud
af staten en halv milion om
året – | »
Munchmuseet, MM T 2797. Skissebok av Edvard Munch. Ikke datert. Se s. 328
«
få lov til at udføre
på egen bekostning et
værk der nok kan sidestilles
Vigelands og som allerede
er kjendt og skatte{ … }t verden
over i 30 år – | »
Nasjonalbiblioteket, Brevs. 604 (PN 744). Brev fra Edvard Munch til
Jappe Nilssen. Datert 1.11.1926. Se s. 2
«
fortælle Danskerne Danskerne om de
store bestillinger som jeg og andre
malere har fået på at dekorere
lokaler – og at vi her stod langt foran
Dansk‹erne› – Ja her har vi virkeli
grund til at rose os selv (Overhodet
er Freia anlægget vistnok enestående –
Du skulde se det store Parkanleg – med
en fontæne af Vigeland) – | »